Psykisk vold i hjemmet.

Kære C.Tak for dit brev, hvor du på meget forståelig vis fortæller, hvad du oplever med din far, og hvad det gør ved dig. Jeg kan godt forstå, at de mange skænderier med ham, og de ting, han siger til dig, gør dig ked af det; - det lyder bestemt ikke rart.Og jeg synes bestemt ikke, det er dig, der er noget galt med!Du skriver, at din far har et kæmpe temperament, som han af og til har svært ved at styre. Kæmpe temperament er der mange mennesker, der har, men de fleste har heldigvis lært at styre det. Og det tænker jeg også, at din far bør lære, fordi det kan man faktisk få hjælp til at lære.Det er slet i orden, at han råber og skriger af dig ….. og heller ikke at han slår dig i låret. Det er faktisk ulovligt at slå børn i Danmark, og det tror jeg faktisk, at din far godt ved.Et kæmpe temperament kan ikke undskylde for, at din far råber og kalder dig grimme ting, som du fortæller. Din far er den voksne og bør tage ansvar for, at alle i familien har mulighed for at trives.Du fortæller også, at det ikke kun er dig, han behandler sådan, men at din søster oplever nøjagtig det samme. Nu flytter hun så snart, mens du må blive tilbage ….. og så være ene om at tage alle skænderierne. Det er meget bekymrende.Jeg bliver glad over at høre, at du har et godt forhold til din mor, og at du kan snakke med hende om problemerne med din far. Men jeg forstår ikke helt, at hun ikke vil blande sig…? Du skriver godt nok, at du tror, din mor er bange for ar sige noget, fordi hun kan være bange for, at din far vil forlade hende igen. Men jeg tænker jo, at hun er din mor og bør hjælpe dig, så du også kan have det godt i familien. Ved hun mon, at du græder dig i søvn….?Du skriver "Jeg har det tit rigtigt dårligt med mig selv…." – det viser jo noget om, hvad de mange konflikter med din far rent psykisk gør ved dig. Det er slet ikke Ok, og derfor skal din far stoppe med at nedgøre dig, som han gør, når han kalder dig de grimme ting.Du siger, at du ikke har lyst til at betro dig til andre, fordi du tidligere har oplevet, at de så har vendt dig ryggen …. og at du synes, det er skamfuldt og pinligt det, der sker hjemme hos jer. Det har jeg hørt andre børn og unge sige, når de har fortalt om lignende ting i familien, så det er du ikke ene om. Det fortæller jeg dig kun, fordi du skal vide, at det ikke er ualmindeligt at tænke sådan.Men jeg synes jo, at du bør betro dig til en voksen, som kan hjælpe dig med at få din far til at forstå, at han bliver nødt til at ændre på sin opførsel. Det ville være rigtig godt, hvis din mor kunne hjælpe dig ….. og måske vil hun skifte mening, hvis du viser hende dit brev og mit svar…? Så vil hun måske forstå, hvor alvorligt det er og forstå, at hun bliver nødt til at gøre noget..?!Og ellers håber jeg virkelig, at du kan få øje på en anden voksen, som du tør betro dig til….?! Det kan måske være en lærer, en pædagog, en sundhedsplejerske eller en sportstræner, som du føler en særlig tillid til …. eller som du på et tidspunkt har følt dig knyttet til…?Hvis du føler, at mit svar ikke rigtigt hjælper dig, håber jeg, at du har mod på at ringe til BørneTelefonen på 116 111 – det er gratis, og du er anonym; - her sidder der rådgivere klar hver dag til at hjælpe de børn og unge, der henvender sig. Hvis du heller vil skrive, kan du også sms’e til BørneTelefonen eller logge dig på chatten.

Jeg håber, du får hjælp, for det har du bestemt fortjent!Kærlig hilsenBørneBrevkassen