Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Det lyder som om, det er rigtig svært at være dig. Du har forsøgt at klare dine vanskeligheder ved at skade dig selv og har oplevet, at det hjælper her og nu. Når man gør det, er det en måde at klare tilværelsen på, men som du selv har oplevet, bliver problemerne ikke løst.

Jeg tænker, at det var ærgerligt for dig, at du følte at din tillid til psykologen blev brudt. Det lyder som om, det var en uheldig måde, psykologen handlede på, så resultatet blev, at du ikke har lyst til at prøve det igen.

Jeg tænker, at du har været uheldig, og at der måske er andre psykologer, der ville gøre det anderledes. Så måske skulle du give det en chance mere..? Måske kunne du starte med at fortælle, hvordan din tillid blev brudt, og at du derfor er lidt skeptisk - det kan måske være med til at gøre en eventuel ny psykolog (hvis du overvejer mit råd) opmærksom på at lytte til dine ønsker.

Jeg kan ikke svare dig på, om du har en depression. Men det sker af og til, at unge i din alder får en depression, og jo hurtigere man kommer i behandling, jo nemmere kommer man over det. Så jeg synes faktisk, det var en god idé, at du kontakter din læge. Det er nemlig en læge, der vil kunne finde ud af, om du har brug for hjælp.

Jeg vil også opfordre dig til at kigge på

www.selvskade.dk.

Her kan du læse om andre unge i samme situation som dig, og du kan se, hvordan man kan få hjælp og lære at hjælpe sig selv, i stedet for at skade sig selv.

Hvis du har brug for at snakke videre om din situation, synes jeg, du skal ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten, for jeg er ikke i tvivl om, at du har brug for noget hjælp til at komme videre. Den hjælp har du selv haft styrke og mod til at starte ved at skrive til BørneBrevkassen.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat