Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Det lyder til, du tumler med nogle tunge tanker, som er du på ingen måde, skal gå med alene. Derfor håber jeg, mit svar kan være med til at give dig mod på og styrke til, at få søgt noget hjælp. (Evt. bare i første omgang få fortalt nogen, du kender om, hvordan du har det...)
Du skriver, du har taget flere tests, der alle peger på, at du lider af en depression. Jeg gætter på, det er tests, du har fundet på nettet (?) og som du ikke har talt med nogen om. Er det mon rigtigt forstået?
Fagfolk er ret uenige om, hvorvidt sådanne tests er pålidelige nok til at stille en diagnose eller ej, men i hvert fald, så kan de være med til at give et billede af, om der er grund til bekymring.
Og når du fortæller, at du har det rigtig skidt, så skal du selvfølgelig tage det alvorligt. Hvis det viser sig, at du faktisk lider af en depression, så findes der heldigvis forskellige typer af behandling mod sygdommen (både samtaleterapi og medicin).
Man ved, at jo før, man får påbegyndt behandlingen, jo bedre, så jeg tænker, at du er nødt til at gå til din læge, - der gennem samtaler med dig kan afgøre, om du har ret i din formodning om at du har en depression. Den kan også være, at du har mod på at tale med sundhedsplejersken på din skole. Måske har hun faste dage hvor hun er på din skole, eller også står der måske et telefonnummer du kan ringe til og lave en aftale med hende. Du har jo mulighed for selv at tale med hende, og høre hvad hun tænker vil være godt for dig.
Jeg tænker, du sikkert har dine grunde til ikke at have lyst til at dine forældre skal få det at vide, selvom du ikke skriver noget om, hvorfor, du har det sådan. Måske er det fordi, de deler din religion og ville blive oprørte, hvis de hørte, du havde den slags tanker?
Almindeligvis er det en fordel, at ens mor og far får det at vide, hvis man har det skidt, og almindeligvis vil forældre gerne støtte deres børn, når de har det svært; så måske skal du overveje, om du kan overvinde dit ubehag ved tanken og alligevel dele dine tanker med dem?
Hvis ikke, du kan det, eller hvis du tror, det vil forværre din situation, så tænker jeg, du skal have nogle andre til at hjælpe dig... Måske har du brug for at en hjælper dig med at få bestilt en tid hos lægen og måske endda går med dig derhen..? For mig er det ikke så afgørende, hvem, du betror dig til, når bare, det er en person, som du tror gerne vil hjælpe dig.
Hvis ikke, du kan komme i tanke om en person, du har tillid til, så vil jeg opfordre dig til at starte med at ringe gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111. Rådgiverne er både søde og professionelle, og de har hjulpet mange børn og unge med at få klaret tankerne og lagt en plan i svære situationer...
Du er selvfølgelig også velkommen til at logge på Chatten her på hjemmesiden, hvis du foretrækker at skrive med en rådgiver i stedet...
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
