Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression

Hej bb.

Jeg tror jeg lider af Depression, har læst om det og det hele føre tilbage til det.

Her lavet nogle test, og de siger helle tiden svær Depression. Har bare lyst til at give op, og dø.

Men jeg tror på Gud, og det den eneste grund til at leve, for i vores/min religion må man ikke begå selvmord. Og det dræber mig.. Vil bare forsvinde, hvad skal jeg gøre..

Vil ikke have at mine forældre skal vide det… Så ved ikke hvad jeg skal…

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Det lyder til, du tumler med nogle tunge tanker, som er du på ingen måde, skal gå med alene. Derfor håber jeg, mit svar kan være med til at give dig mod på og styrke til, at få søgt noget hjælp. (Evt. bare i første omgang få fortalt nogen, du kender om, hvordan du har det...)
Du skriver, du har taget flere tests, der alle peger på, at du lider af en depression. Jeg gætter på, det er tests, du har fundet på nettet (?) og som du ikke har talt med nogen om. Er det mon rigtigt forstået?
Fagfolk er ret uenige om, hvorvidt sådanne tests er pålidelige nok til at stille en diagnose eller ej, men i hvert fald, så kan de være med til at give et billede af, om der er grund til bekymring.
Og når du fortæller, at du har det rigtig skidt, så skal du selvfølgelig tage det alvorligt. Hvis det viser sig, at du faktisk lider af en depression, så findes der heldigvis forskellige typer af behandling mod sygdommen (både samtaleterapi og medicin). 
Man ved, at jo før, man får påbegyndt behandlingen, jo bedre, så jeg tænker, at du er nødt til at gå til din læge, - der gennem samtaler med dig kan afgøre, om du har ret i din formodning om at du har en depression. Den kan også være, at du har mod på at tale med sundhedsplejersken på din skole. Måske har hun faste dage hvor hun er på din skole, eller også står der måske et telefonnummer du kan ringe til og lave en aftale med hende. Du har jo mulighed for selv at tale med hende, og høre hvad hun tænker vil være godt for dig.
Jeg tænker, du sikkert har dine grunde til ikke at have lyst til at dine forældre skal få det at vide, selvom du ikke skriver noget om, hvorfor, du har det sådan. Måske er det fordi, de deler din religion og ville blive oprørte, hvis de hørte, du havde den slags tanker?
Almindeligvis er det en fordel, at ens mor og far får det at vide, hvis man har det skidt, og almindeligvis vil forældre gerne støtte deres børn, når de har det svært; så måske skal du overveje, om du kan overvinde dit ubehag ved tanken og alligevel dele dine tanker med dem? 
Hvis ikke, du kan det, eller hvis du tror, det vil forværre din situation, så tænker jeg, du skal have nogle andre til at hjælpe dig... Måske har du brug for at en hjælper dig med at få bestilt en tid hos lægen og måske endda går med dig derhen..? For mig er det ikke så afgørende, hvem, du betror dig til, når bare, det er en person, som du tror gerne vil hjælpe dig.
Hvis ikke, du kan komme i tanke om en person, du har tillid til, så vil jeg opfordre dig til at starte med at ringe gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111. Rådgiverne er både søde og professionelle, og de har hjulpet mange børn og unge med at få klaret tankerne og lagt en plan i svære situationer...
Du er selvfølgelig også velkommen til at logge på Chatten her på hjemmesiden, hvis du foretrækker at skrive med en rådgiver i stedet...
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat