Hej pigepå 12 år, Tak for dit brev, hvor er jeg glad for, at du skriver ind til os, når du går og føler dig ked af det. Du fortæller at din morfar for lidt tid siden døde af parkinson, og at du derfor har været meget ked af det. Det kan jeg virkeligt godt forstå! Det er så hårdt at miste dem vi elsker, og så bliver vi selvfølgeligt så kede af det. Du skriver, at du har oplevet, at ingen trøstede dig, efter at din morfar var død, og at du føler at de nærmest glemte dig. Det lyder rigtig svært for dig, og jeg forstår godt, at det gør, at du føler dig usynlig. Jeg vil starte med at sige til dig, at jeg synes, det er rigtig rigtig flot, at du har kunnet mærke, at du har brug for, at andre tænker på, at du er ked af det. Og jeg synes, at det er super sejt gået, at du har turdet sige det højt til nogle af dine venner! For tit ved vi i virkeligheden godt selv hvad vi har allermest brug for, men det svære kan være, at bede andre om det. Jeg tror ofte, at folk ikke tør at snakke om det, når vi mister en vi holder af, fordi de er bange for, at gøre os endnu mere kede af det... Og så lader de som ingenting i stedet for. Men det betyder ikke, at de er ligeglade med os eller ikke tænker på det. De prøver i virkeligheden bare at passe på os. Og sådan fornemmer jeg, at det er med din familie og dine venner… Og det er derfor jeg tænker, det er så vigtigt, at du bliver ved med at gøre, som du allerede har gjort med dine venner: Fortæl at du i virkeligheden gerne vil snakke om din morfar. Og at du faktisk bliver mere ked af ikke at tale om det. Jeg kan godt se, at det kan være rigtig svært at sige til folk omkring dig, men det kan være nødvendigt. For hvis de ikke ved bedre, så bliver de måske ved med, at prøve at passe på dig, på en anden måde, end du har brug for. Hvis du føler at det er alt for svært at sige det højt, så tænker jeg at du måske kunne få hjælp af en du stoler på. Måske en lære eller en rigtig god veninde? Eller du kan måske vise dem dette brev? Her står det jo så flot og præcist beskrevet hvordan du inderst inde går og har det… Hvis du har brug for det, så kunne du eventuelt ringe ind til Børnetelefonen og snakke med en rådgiver om, hvordan du kan få det sagt. Vores telefoner er åbne alle ugens dage fra kl. 11-23 på 116111. Jeg håber du finder en måde, som er god for dig, at få det sagt på, så du kan blive trøstet som du har brug for. Jeg er sikker på, at din familie og dine venner gerne vil være der for dig. Kærlige hilsner BørneTelefonen
