Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Sorg

Hej BørneBrevkassen..

Jeg er en 16 årige pige, der for snart 2 år siden mistede min far..

Jeg var 14 år gammel. Det skete den 23 december 2011, og jeg føler bare det hele er min skyld?

Det var dagen før jul.. Min farmor og farfar var endelig på besøg i Danmark, de bor i Ukraine, så jeg ser dem ikke så tit.. Min farfar havde fødselsdag og jeg ville overraske ham, ved at lave hans ynglingskage bare med lidt farvestof i.. Jeg ville have rød, blå og grøn farve i..

Jeg tiggede og plagede min far om han ville køre mig, da der var ret langt til den nærmeste købmand. Jeg fik ham overtalt, og han kørte så med mig.. Vi kørte i fakta, men der havde de ikke farvestof, så vi måtte køre i super brugsen hvor de lige nøjagtigt havde alle tre farver..

Da vi var på vej hjem, var der stille og rolig begyndt at blive mørkt og vi havde ca. 1 time hjem, og der var også helt vildt glat.. Min far køre så stille og roligt, (tror vi) men det var åbenbart ikke nok.. Vi kommer til dette her sving, hvor der ikke var det der gelænder agtigt noget i siderne.. Bilen skrider afsted, vi drejer rundt, og triller så over på taget og ned ad bakken der var i vejkanten.. Det sidste min far når at sige er “Pas godt på dig selv min skat.. Far vil altid elske dig! Du er min prinsesse” og så sagde han ikke mere..

Jeg råbte “Far! Far” nok 20000 gange, men han reagerede ikke. Jeg vidste godt at det var forbi og min far var død.. Men jeg ville ikke tro på det.. Jeg gik selv i sort og husker ikke mere fra der..

Jeg vågnede op på Rigshospitalet 3 dage efter, hvor ingen havde kunnet komme i kontakt med mig.. Sygeplejerske/lægerne havde været tæt på at opgive mig, og slukke for respiratoren, men min mor eksisterede på at de ikke måtte opgive endnu..

Jeg havde brækket hele højre arm + skulder.. Jeg havde brækket kravebenet og en del ribben..

Jeg gik ikke i skole.. Jeg droppe ud i 1½ år.. Alle i min klasse kom og besøgte mig, og spurgte om jeg var okay, men jeg var stum.. Jeg kunne ikke snakke.. Jeg kunne ikke snakke om det.. Det var mit livs mareridt..

Og siden da har jeg haft skyldsfølelse, ønsket at det var mig der havde været død..

Nu går jeg konstant med selvmordstanker og selvskader meget.. Jeg savner ham så ufatteligt meget, og min mor hun forstår ikke at jeg stadig kan være ked af det.. Min mor har allerede fået ny kæreste, og det bare rigtig, rigtig hårdt for mig..

Jeg tænker på ham hver dag.. Jeg græder hver dag og jeg vil aldrig igen holde jul.. Det hele er blevet så svært da han forlod mig, og andre.. Min far.. Årh.. Jeg kan bare ikke tænke på det.. Og det bare så svært og hårdt..

Jeg er nu endelig startet i skole igen, og mange spørger mig, om jeg er okay, og mange siger at de har savnet mig, og det godt at jeg er tilbage på skolebænken igen..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere? Jeg er så tæt på at give op?

Jeg tænker bare.. Er jeg værd at bruge tid på? Elsker folk mig? Betyder jeg overhovedet noget for folk? Jeg er jo bare en usynlig pige, med spiseforstyrrelsen anoreksi, selvskaden og selvmodstanker..

Please.. Sig i kan hjælpe eller rådgive mig!!

Mange kram fra pigen på 16 år der græder hver dag.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit brev. Sikke et flot mod og overskud, du har haft til at skrive til os – det er godt gået!

Dit brev beskriver rigtig flot, hvor forfærdeligt det har været og er for dig lige nu.
Det er noget af det værste, man som barn kan opleve at miste en forælder, og så har du endda siddet ved siden af ham, da det sket. Det er helt naturligt med alle de følelser, du har omkring tabet af din far, og det er følelser, du deler med mange andre børn, der har mistet en forælder.
Du har været rigtig meget på sygehuset og gået hjemme i 1 ½ år. Har du fået tilbudt noget hjælp i form af psykolog eller sorggrupper for børn og unge? Jeg ved ikke om du kender til rådgivningen  for børn og unge der har mistet en forælder? Der er mulighed for at tale med en rådgiver, eller skrive i et forum med unge på din alder eller komme i sorggruppe. Hvis du har mod på at læse om de muligheder de har for at hjælpe dig kan du læse mere her www.bornungesorg.dk  Det vil være et godt sted, at læse om tale med andre som også har mistet og kender til de følelser og tanker du tumler med...     

Jeg tænker, at det er super vigtigt, at du får hjælp af en voksen til at få styr på alle dine triste tanker, som er helt naturlige, men meget svære at håndtere selv. Det er ikke i orden, at du skal være alene om alt det, du tænker.

Er der mon nogen, der ved, hvor skidt du har det? Kan du snakke med din mor og fortælle hende, at du har brug for en til at hjælpe dig.?Det er vigtigt, at din mor ved besked om, hvordan du har det, så hun kan hjælpe dig og I sammen kan få den hjælp, der skal til, for at du kan få det bedre.

Måske er det svært for din mor at finde ud af, hvad hun skal gøre. Du kan forslå hende, at hun ringer til vores ForældreTelefon på 35555557, hvor der sidder voksne rådgivere, som er vant til at give råd til forældre.

Det er dejligt for dig, du er startet i skole igen, og det kan du godt forsætte med, selvom du får den støtte, du fortjener til at få det bedre.
Jeg håber, at du kan finde lidt mere mod til at bede om hjælp hos din mor. Hvis det er for svært for dig at snakke med din mor, er der måske en anden i din familie, du kunne snakke med eller en lærer på din skole, som du har tillid til.

Du fortjener så meget den hjælp, der skal til, for at du kan få det bedre og lære at leve med tabet af din far.
Måske kunne det også være en hjælp at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder rådgivere klar til at snakke med dig. De kan måske hjælpe dig med at få lagt en plan for dit næste skridt.

Ønsker om alt lykke til dig fra

BørneBrevkassen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat