Min morfar

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev. Det er godt, at du skriver og fortæller om de følelser og tanker, du har om din morfar, som er død.

Når nogen dør, er det naturligt, at blive ked af det – og det er helt okay.  Det er faktisk godt at give sig selv lov til at være ked af det, og den sorg man føler, er noget man med tiden kan lære at leve med.

Man vil aldrig glemme og det skal man heller ikke – tværtimod kan det være hjælpsomt at tænke: ”hvad ville morfar mon tænke om det?” Det kan være en god måde, at give en stemme, til den der er død og på den måde kan man sige, at personen lever videre gennem dig.

Det er dog ikke altid, at sorgen er til at bære selv – og særligt ikke, når man er barn. Selv om du ikke kan huske din morfar, så er han stadig en vigtig del af dig. Det er din mors far, og hun kan sikkert huske en hel masse om ham.

I behøver ikke kun at snakke om alt det sørgelige, når I snakker om ham – måske kunne du prøve at spørge hende, om hun vil fortælle nogle historier om morfar fra dengang, hun selv var barn. På den måde får du også noget at vide om, hvordan din morfar var som person og måske kan du genkende noget fra dig selv.

Hvis du synes, det er svært at få sagt til din mor, at du gerne vil snakke lidt mere om din afdøde morfar, så kan det måske være hjælpsomt for dig, at vise hende det brev, som du også har sendt til os. Det er rigtig godt skrevet, og det kan hjælpe din mor til at forstå, hvor meget det betyder for dig.

Måske er der også andre i din klasse, som har prøvet at miste en bedsteforældre – du kan jo prøve at spørge dem en dag. Det kan også være, at de har nogle gode råd til, hvordan du kan snakke med din mor om det.

Du kan også læse mere om emnet ”Sorg” på BørneTelefonens hjemmeside, og du finder et direkte link lige her: https://bornetelefonen.dk/sorg/

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Varme hilsner fra BørneTelefonen