Kære pige på 16 år
Mange tak for dit brev, som ærligt beskriver den sorg du gennemlever, men også den optimisme og glæde som med tiden igen bliver en del af hverdagen. Jeg er sikker på at andre i samme situation, kan finde trøst og opmuntring i at læse dit brev.
Du skriver at du ikke har besøgt din mors grav, i de 7 år hun har været død. Jeg synes ikke du er underlig af den grund, men som du selv skriver er du bange. Jeg gætter på, at det du er bange for, er de følelser besøget ved gravstedet vil vække i dig? Måske er du bange for, at din sorg vil blive større, og fylde endnu mere? Hvis du har det bedst med ikke at besøge gravstedet, skal du ikke gøre det, heller ikke for andres skyld. Det kan være, at du har det bedre med, at tænke på din mor og det I har oplevet sammen hjemmefra. Nogen planter en blomst på et bestemt sted i haven, tænder et lys kigger på billeder og taler sammen om gode minder og oplevelser. Man kan også lave en mindebog eller en mindeæske, hvor man kan gemme billeder, ting som kalder minder frem og måske små digte eller historier om noget I har lavet sammen. Det kan også være, at man bare har behov for at fortælle hvordan man har det, hvordan dagen er gået - hvad man nu har på hjertet. Så du behøver ikke nødvendigvis at besøge gravstedet. Kunne det være en mulig måde, at mindes din mor, som vil være noget for dig?
Men det at du nævner at besøge gravstedet, får mig til at tænke, om du måske inderst inde har lyst til, og brug for, at se din mors grav? Hvis det er sådan det forholder sig, kunne du måske følges med en du holder af, når du første gang skal besøge stedet? Mange der mister en de elsker, har stor glæde af at besøge gravstedet, her kan man mindes, man kan lægge blomster og sende tanker, og måske fortælle hvor meget man savner vedkommende, hvordan man har det, hvad man går og laver osv. Jeg ved at mange finder en stor trøst og lindring i sorgen på denne måde. Så måske når du er klar og har mod til det, så kan du besøge din mors gravsted sammen med en du holder af?
Det med at få kontakt til andre som har oplevet det samme som dig, er en rigtig god ide. Den sorg du har levet med i nu 7 år, kan være svær at forstå for nogen som ikke selv har prøvet det. I de fleste kommuner, har man i dag, etableret sorggrupper for børn og unge der har mistet en forælder. Du kan ringe til din kommune og hører om spørge om hvilke muligheder der er. Kræftens Bekæmpelse har også sorggrupper forbørn og unge. Det er for alle der har mistet, det behøver ikke at være pga. kræft. Du kan læse mere om Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper på www.cancer.dk Her kan man mødes, snakke og bearbejde sin sorg. Jeg er sikker på, at du også via denne vej, kan få mulighed for at skrive med andre unge, hvis du hellere vil det, frem for at mødes.
Du er også altid velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til os på Chatten.
Jeg ønsker dig held og lykke fremover.
Kærlig hilsen
Børnebrevkassen.
