Min far er død

Kære pige på 13

Det gør mig rigtig ondt at din far er gået bort. Det er alt for tidligt og jeg kan sagtens forstå at du er ked af det og ikke helt ved hvad du nu skal gøre. 
Jeg hæfter mig særligt ved to ting i dit brev: 

Den ene er at du ikke har tiltro til at din mor kan klare 3 børn alene.
Den anden er at du ikke har fortalt det til nogen fra din klasse. 

Jeg kan godt forstå at du kan være bekymret for om din mor kan klare opgaven, men selvom din mor og far var skilt tænker jeg at din mor også er i sorg. 
Hun er ked af det - og hun er nok særligt ked af at hun nu står med tre børn, der har mistet deres far. Det er en stor opgave som skal tackles varsomt, men rigtigt. 
Den rigtige måde kan være forskellig fra familie til familie, men fælles for alle er at man skal snakke sammen. 
Det må ikke ties ihjel og det må ikke være noget du føler, der ikke kan snakkes om derhjemme. 
Men for nogle familier er det rigtig svært at snakke om. Derfor er der landet over oprettet sorggrupper. Her kan man mødes med jævnaldrende, der også har mistet en forældre. 
Måske du kan spørge din mor om dine søskende og dig ikke skulle starte i sådan en gruppe? 
I kan sammen læse mere på dette link: 
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/tilbud-boern-unge/sorggrupperforbornogunge/?gclid=EAIaIQobChMI7OSRh-3W1QIVFWQZCh1WEwDNEAAYASAAEgImOvD_BwE 

Du skriver også at du ikke har sagt de til nogen fra din klasse. Jeg kan sagtens forstå at det er svært og hårdt at fortælle om. Men jeg tror det vil være rigtig godt for dig. Der er flere måder du kan gøre det på. 
Du kan starte med at sige det til din lærer og så lade hende fortælle det til klassen. Her vil det også være OK at lade læreren sige at du synes det er svært at snakke om, men at du har brug for at de ved det og måske bare et knus til at starte med? 
Du kan også vælge de tætteste veninder fra klassen og fortælle dem om det. Sig det som det er og græd, hvis du har lyst. Det er helt OK at græde og det må du endeligt ikke holde tilbage. Vejen gennem sorg er at lade sig selv græde og tale om det.
Jeg tænker at dine veninder vil være en vigtig støtte for dig gennem din hverdag. Nogle gange skal du bruge dem til at græde med, men andre gange skal du også give dig selv lov til at grine og glemme for en stund - og det er venner og veninder super gode til.

Men det er enormt vigtigt at du får snakket om det. Det er den bedste måde at komme igennem en sorg.
Jeg synes du skal starte med at få talt med din mor. Sig at du har brug for at I snakker om det og måske foreslå hende sorggruppen? Måske i kan undersøge det sammen?
Hvis nu det viser sig at være svært at snakke direkte til din mor om det her, så vis hende i stedet dette brev og svar du har fået fra BørneTelefonen. Mon ikke det kunne være en god start på en snak?

Det kan også være at din mor har brug for råd og vejledning til, hvad hun skal gøre? - Hvis hun har lyst kan hun altid ringe ind til forældretelefonen. Så vil vi meget gerne hjælpe.

Du kan også gå ind på vores hjemmesiden under temaet 'sorg'. Der er nogle gode råd til, hvad man kan gøre
https://bornetelefonen.dk/tema/sorg

Håber at du får snakket med din mor og efterfølgende dine veninder. Det er vigtigt når man er i sorg.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen