Kære M
Mange tak for dit brev, hvor du blandt andet gerne vil have lidt tips til, hvordan du kommer videre i livet. (Du kan tro, vi ser dit brev - Vi læser alle breve - også dem vi desværre ikke kan nå at få besvaret...)
Som jeg forstår dig, er der to hovedområder, hvor du godt kunne tænke dig lidt sparring: Dels i forhold til din familie derhjemme, dels i forhold til vennerne og veninderne ovre i skolen. Jeg vil prøve at skrive lidt til begge områder - og starter lige som dig med familiedelen...
Selvom det er mange år siden, din mor døde, så er der ikke noget underligt i, at du stadig græder over tabet af hende ind imellem. Jeg tror, langt de fleste børn, der er så uheldige, at de mister en forældre, vil kunne genkende det.
Når man mister en af sine forældre, mens man stadig er barn, så går man jo glip af noget vigtigt, som de fleste andre børn oplever. - Nemlig at lære sine forældre rigtig godt at kende - både alle de gode sider men også alle de halvdårlige og irriterende sider.
Måske er det sådan, at det ofte er i situationer, hvor du enten har brug for omsorg, fordi du er i dårligt humør/ trist til mode? Eller i situationer, hvor du ville ønske at kunne dele noget glædeligt med din mor, at du savner hende mest? Sådan er der i hvert fald mange, der har det.
Heldigvis har du jo en storebror, som jeg synes lyder til at være en god støtte for dig - lige som du er det for ham! I har jo et skæbnefællesskab- og har sikkert tumlet med mange af de samme følelser og frustrationer gennem tiden..? Jeg tænker på om I to mon nogensinde taler sammen om de her ting? Ellers kunne det måske være, at at I skulle gøre det?
Du nævner også, at din far er kærlig og god til at lytte, når han har tid. Mit gæt er, at han gerne vil tage sig tid til dig, hvis han ved, at du for tiden går og tumler med forskellige ting. Hvad tænker du om det?
Hvis du tror, jeg har ret, (og du i øvrigt har mod på det) så vil jeg foreslå dig, at vise ham dit brev til BørneTelefonen... Jeg synes nemlig, dit brev er både klart og præcist, og jeg tror, det vil være godt for dig (og din far), hvis han fik lov til at læse det.
Måske vil du være lidt bekymret for, hvad han tænker om det? Jeg kender jo ikke din far, men mon ikke han vil være glad for, at du tør betro dig til ham, og glad for at du ikke lukker ham ude af dit liv..?
Jeg ved ikke, om du i forbindelse med din mors død har deltaget i et sorggruppeforløb? Hvis ikke du har det, så kunne det være, I skulle overveje, om ikke det ville være noget for dig..? På www.bornungesorg.dk kan du læse om, hvilke muligheder der er for at komme i en sorggruppe.
I forhold til vennerne, så kan jeg godt høre, at det ind imellem også er lidt besværligt. Det er jo også en tid, hvor I alle forandrer jer meget, og hvor der tit er meget på spil. Jeg gætter på, at det også er derfor, dine to gode veninder pludselig opfører sig anderledes, når der er drenge til stede..? Fordi det pludselig er blevet vigtigt for dem at gøre et godt indtryk på drengene, og at det lige i situationen kommer til at overskygge jeres måde at være sammen på.
Jeg ved ikke, om du ville turde snakke med dine veninder om de her ting..? Du behøver jo ikke at bebrejde dem noget, men måske kunne det være godt for jer alle sammen, hvis I fik talt sammen om alle de forandringer, der sker med jer? - Der sker jo både forandringer med jeres kroppe, der er nye hormoner, der påvirker jer, forholdet til forældre og til hinanden ændres lidt, og derudover er der sikkert meget mere, som påvirker jer..?
Alternativt kunne du måske give din klasselærer et tip om, at det er en lidt svær tid, og at det måske ville være godt, hvis I kunne få lidt tid til nogle samtaler kun for pigerne..?
Det er godt at høre, at "K" hjælper dig, når "J" begynder at drille - selvom "K" måske er lidt mere barnlig end jer andre, så kan I jo sagtens have noget til fælles - og hvem ved, måske ville hun også være god at snakke med om de her ting..?
I brevet spørger du, om du er barnlig. Ud fra dit brev, så har jeg slet ikke indtryk af, at du er barnlig, men det er jo svært for mig at vide, hvilke kriterier, der er for at være barnlig i din klasse... Nogle steder er der ret brede rammer for, hvad man kan mene og gøre, uden at man bliver opfattet som værende barnlig. Andre steder bliver man let stemplet som barnlig, hvis man ikke går op i præcis det samme som nogle af de mere populære fra klassen.
Jeg ved ikke, hvorfor du har fået ideen om, at drengen, som du synes er kær, skulle synes, du er barnlig..? Har han mon sagt noget? Eller er det mere bare en følelse/ bekymring, du har?
Hvis du godt kunne tænke dig at finde ud af, om han også kunne være interesseret i dig, så kunne du måske prøve vores lille test med tilhørende tips, som du finder her >>, og se om den kunne give dig nogle gode ideer...
Jeg håber, mit svar har været brugbart for dig. Hvis ikke, så vil jeg foreslå dig i stedet at søge lidt mere direkte rådgivning - fx på chatten her på hjemmesiden, eller på BørneTelefonen på 116 111, hvis du foretrækker at ringe/ sms'e til os.
Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
