Kære pige 12 år
Hvor er det godt at du skriver ind til BørneTelefonen. Det lyder ikke rart at du føler dig ensom efter dine forældres skilsmisse.
Du skriver at du ikke er en sej pige, det synes jeg nu at du er. Det at du tør skrive ind til BørneTelefonen viser mig at du er en både sej og modig pige.
Jeg kan forstå, at der er sket rigtig meget i jeres familie. Det er en sorg som du bærer og som påvirker dig endnu. Det lyder rigtig svært, at du har skulle gå med det hele alene så længe.
Dit brev handler ikke om skilsmissen, men jeg vil gerne dele denne side med dig, hvis du på et tidspunkt gerne vil læse lidt om skilsmisse og andre, der måske har oplevet det samme som dig.
Du føler dig ensom
Her på BørneTelefonen skriver vi med mange børn der har det ligesom dig. Det gør ondt at føle sig holdt udenfor. Jeg tror faktisk at det gør mere ondt, end hvis man falder og slår sig.
Det lyder som om, at du har prøvet at være med, men det er svært og du føler dig ikke altid velkommen i grupperne. Jeg vil gerne dele nogle råd, som måske kan hjælpe dig.
- Hvis du føler dig udenfor i en bestemt situation, som f.eks. i skolen eller under leg, så prøv at spørge, om du kan være med.
- Forsøg at tage det første skridt ved at starte samtaler med andre børn eller invitere dem til at lege eller lave noget sammen.
- Vær nysgerrig på andre: Spørg andre, hvordan de har det, og vis interesse for deres liv. Det kan måske føles lidt akavet i starten, men tænk bare på dig selv. Kan du ikke også ret godt lide at nogen spørger dig, hvordan det går?
Jeg ved godt, at det ikke altid er nemt og måske har du allerede prøvet det før, hvor det ikke gik som du håbede. Men giv ikke op!
Du har faktisk ret til at have det godt i din skole og være en del af fællesskabet, så hvis det ikke lykkedes, når du prøver selv, må du gerne spørge andre om hjælp. Fx din lærer.
Det er de voksnes ansvar at børn ikke føler sig holdt uden for.
Derfor tænker jeg også, at det er vigtigt, at du fortæller en voksen, hvordan du går og har det. Sådan noget skal man nemlig ikke gå med selv, og 2-3 år er rigtig lang tid, hvor du ikke har fået hjælp. Det skal ændres, så du kan få det godt.
Måske du kender en anden voksen du kan snakke med om at du føler dig ensom? Det kan være at du har en lærer, som du er tryg ved. Det er ikke så vigtigt hvilken voksen du snakker med, bare at det er en du føler dig tryg ved.
Det er vigtigt at du siger det på et tidspunkt hvor den voksne har god tid, du kan fx sige “Jeg vil gerne snakke med dig om noget vigtigt, hvornår har du tid?”
Vi har lavet en guide som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.
Du skriver, at du ikke rigtig føler, at du kan snakke med dine forældre om, hvordan du går og har det.
Hvis det er svært at fortælle dine forælde om, det du oplever, kan du måske tale med dem om nogle andre ting. Det kunne fx være, at du kunne hjælpe dig med at finde nogle nye og gode fællesskaber, hvor du kan få pause fra det, der sker i skolen.
Det kunne være aktiviteter, der interesserer dig, og hvor du kan møde andre børn.
Det kunne være sportsaktiviteter, kunstklubber, eller andre fritidsinteresser, hvor der måske er andre, der også har brug for at møde nye mennesker uden for deres skole. Giver det mening?
Jeg håber at du kan bruge mit råd. Du kan også altid ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har lyst til at snakke med nogen om det. Det kan for mange børn være en god måde at øve sig i, at få snakket med nogle voksne.
Vi har åbent 24/7 og det er gratis og anonymt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
