Smerten gør mig glad?

Kære M...Tak for dit ærlige og modige brev, det er godt du skriver til BørneBrevkassen og deler dine tanker, det er alt for alvorligt at gå rundt med alene.Du skriver, at du altid har sagt, at det kun er dumme mennesker der skader sig selv. Jeg tror ikke, at du er dum! Jeg tror, du er en ung pige, der synes at hverdagen er svær og nu har fundet en måde, hvorpå du føler, du kan holde den lidt på afstand, når du skader dig selv fysisk. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dine forældre mon har en fornemmelse af, at du har det svært? Jeg ved, at det kan være svært, og du ønsker ikke at gøre dem nervøse. Men kan du mon tale med dem om, at du går og er meget ked af det, og at du ikke ved hvad du skal gøre af de svære tanker og følelser, som gør at du er begyndt at skære i dig selv?Du kan evt. også kontakte sundhedsplejersken på din skole. Eller måske en helt anden voksen, som du er tryg ved at snakke med om svære tanker. Kunne du mon overveje den mulighed?Ud fra dit brev ser det ud som om, du er bevidst om, at det ikke er en god ide, at du skærer i dig selv. Jeg tror ikke, vi ved at svare dig, kan få din trang til at skære i dig selv til at forsvinde. Men forhåbentlig kan vi fortælle dig om nogle muligheder for at få hjælp, som du kunne have mod på at prøve...

Jeg tænker, det kunne være godt for dig at tale med nogen, der ved en masse om selvskade. Der findes en forening, der hedder Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade . De har en hjemmeside der hedder www.lmsnyt.dk, hvor du kan læse noget mere og se, hvornår du kan få rådgivning.Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller du kan skrive ind på BørneChatten, hvor der sidder nogle dygtige rådgivere, som gerne vil tale mere med dig.Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen