Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade or selvmords tanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 14 år

Tak for dit brev. Det lyder som om, du har det rigtig svært lige nu, så jeg er glad for, at du har fundet modet til at skrive til BørneTelefonen.

Jeg kan læse, at du har haft det svært igennem lang tid både i familien og i skolen. Du synes ikke godt om dig selv, som du har det nu, og du føler, det er din egen skyld. Du skriver også, at du har fundet ud af, at når du skærer i dig selv, så distraherer det dig fra alle de ting, der er svære i skolen og med dine forældre. Når jeg læser det, får jeg indtrykket af, at du har skullet klare rigtig meget, og også meget mere end hvad der er rimeligt. Det er ikke i orden, at du er blevet mobbet, og det er ikke i orden, at du ikke kunne få hjælp fra dine forældre. Ingen skal have det, som du har det nu, og det kan ALDRIG være din skyld. Du beskriver rigtig flot, hvordan du føler det nu, og det fortæller mig, at du på trods af de mange dårlige oplevelser kan mærke hvordan, du har det. Det er en stor styrke at have med sig.

Du skriver, at du har skadet dig selv i mange år, og at det distraherer dig. Måske føles det som at få en pause fra det, som er svært? Men du skriver også, at det kun bliver værre. Mange børn og unge kontakter os på BørneTelefonen og fortæller om samme følelse. De fleste, der skærer i sig selv, begynder ofte at lave selvskade, når de har det skidt. Det fortæller jeg, fordi jeg synes, du skal vide, at du ikke er alene. Jeg ved også, at man kan få hjælp til at stoppe med at skære i sig selv og til at få det bedre.

Jeg ved, at mange unge skammer sig over at skulle tale om deres selvskade, måske er det også sådan for dig? Du skriver også, at du ikke vil bekymre andre.  Men selvom du måske skammer dig eller ikke vil gøre andre bekymret, så tænker jeg alligevel, at det måske ville være en god idé at tale med nogen om din selvskade.

At skære i sig selv er én måde at forholde sig til, at have det rigtig svært. Jeg læser dit brev, som om, at nu vil du gerne have hjælp til andre måder at forholde sig til svære følelser. Der findes en forening, der hedder LMS, der tilbyder rådgivning og meget anden støtte til dem, der lider af selvskade. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om dem, så har du et link her. Rådgivningen er helt gratis og anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt.

Du skriver også, at det er svært derhjemme. Da du var 8 år fik din mor stress og din far begyndte at drikke mere og mere alkohol, og de skændtes meget. Jeg tænker på, om det mon stadig er sådan hjemme hos dig? I Danmark har alle børn ret til at blive passet på og få omsorg. Hvis forældrene har svært ved at give nok omsorg, har man ret til at få hjælp fra den kommune, men bor i. Du har selv mulighed for at ringe til din kommune og bede om hjælp. Mange synes, at det kan være svært, måske vil du også synes det.

Du har flere muligheder for at nogle kan hjælpe dig.

  • Du kan tale med din lærer eller en anden voksen tæt på dig. Måske har din lærer eller en anden voksen lagt mærke til, at du ikke har det så godt. Du kan fortælle om, hvordan du har det og evt. vise dine arme, hvis du har mod på det. Din lærer eller den anden voksen har pligt til at kontakte din kommune, så du og din familie kan få hjælp. Mange synes det er rart at have en voksen tæt på, som ved, hvordan man har det. Mon det også vil være sådan for dig?
  • Du har også mulighed for at få en bisidder. En bisidder er en professionel voksen, som kan tage med dig til møde i kommune og hjælpe dig med at få sagt, det du gerne vil. Du kan læse mere om, hvad en bisidder er og hvordan du får kontakt med en Bisidder fra Børns Vilkår

Du har allerede taget først skridt til at få det bedre ved at skrive herind. Og noget i dit brev fortæller mig, at du har lyst til at gøre noget aktivt for at få det bedre. Mon du også har fået modet til at række ud efter hjælp?

Jeg håber, du kan bruge noget af det, jeg har skrevet her i mit svar.

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Der sidder voksne klar til at snakke med dig, hvis du har brug for det.

Du ønskes alt det bedste.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat