Kære pige på 14 år
Tak for dit brev, hvor du meget klart giver udtryk for, at du gerne vil have hjælp til hvad du kan gøre. Det er et vigtigt skridt, du har taget – nemlig at finde modet til at skrive til brevkassen. Det fortæller mig, at du er en super sej pige. Jeg vil forsøge at hjælpe dig, for du fortjener at få al den hjælp, du har brug for.
Når jeg læser dit brev, får jeg en forståelse af, at stemmen du af og til får i dit hoved ikke er noget, du har sagt til nogen? Er der mon nogen, som ved, du gør skade på dig selv? Jeg tænker, det er rigtig meget du går med alene, er der mon en, du kender, som du også kan tale med? Dit første skridt kunne måske være at fortælle det til en person du holder af og er tryg ved. Så kan du se hvordan det går og føles og bruge den erfaring til at få åbnet op for dine tanker og følelser til omverdenen. Mon du er bange for at omgivelserne bliver, sure, vrede, gale eller kede af det? Det er helt naturligt at dine omgivelser måske først reagerer ved at blive chokerede eller bange, men dernæst tror jeg, de fleste vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig, hvad mon du tænker om den ide? Måske hvis det er svært at fortælle, kan du måske skrive det ned og vise dette eller måske kan du bruge dit brev og mit svar? Tænker du mon, at det kunne være en mulighed?
Jeg bliver i tvivl, om du mener, hvad du skal gøre i forhold til den stemme du oplever i dit hoved eller selvskade eller begge dele? Derfor gætter jeg på at begge ting er relevante at tale om. Hvis det er sværest at fortælle om stemmen, kan det være godt at starte med at tale om selvskade, at du ønsker hjælp til at få det bedre. I forhold til stemmen i dit hoved, kan jeg ikke give dig et præcist svar på ud fra et brev, hvad det kan skyldes, men jeg tænker, hvis du får fortalt en omkring din selvskade, at I måske sammen kan gå til lægen, da lægen er uddannet til at kunne rådgive dig både i forhold til selvskade og stemmen i dit hoved og i øvrigt ved, hvilken hjælp du har allermest brug for.
Hvis du føler det er et stort skridt som en start, vil det måske hjælpe dig, at vide, at der er en rådgivning LMS, som er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, de giver rådgivning og støtte, og de ved, at der ofte er mange ting, som gør, at man kommer til at skære, blandt andet følelsen af at en stemme diktere ens handlinger. De har en hjemmeside, den hedder www.selvskade.dk, hvor du kan læse meget mere om, hvad de kan hjælpe dig med.
Jeg har igennem tiden talt med mange unge, der har problematikker som ligner din, og som søger modet til at få fortalt omverdenen om situationen og få svar på hvorfor de tanker opstår, som er så styrende. Når man kæmper med at overmande, det at være bange eller ikke turde, er det meget hjælpsomt med viden, information og fakta. For "det ikke at turde og være bange" lever af vores fantasi – alt det vi kan forestille os, der kan gå galt. Og jo mindre vi ved, jo mere plads er der til fantasien og stemmer der overtager.
Der er mange unge som gør selvskade, som har svært ved at løse problemer og konflikter, og en enkelt hændelse kan udløse en kæde af reaktioner, hvor den selvskadende handling udgør det sidste led. Når man skader sig selv, flyttes fokus væk fra følelserne og til kroppen og smerten. Der er unge som er præget af meget negative opfattelser af sig selv og "ikke føler sig lige så gode som andre mennesker". Dette kan medføre at den unge lukker sig inde, bliver deprimeret og oplever, at følelserne hober sig op indeni. De vokser sig større og større, og til sidst er både hoved og krop ved at eksplodere. For at komme af med spændingen skærer den unge i sig selv. Da det i øjeblikket kan føles som en lettelse, gentager den unge metoden. Det bliver en form for lukket kredsløb der bliver ved at køre, indtil den unge selv beder om hjælp eller andre bryder ind. Mon du kan genkende nogle af de ting jeg beskriver her?
Selvskadende handlinger er ikke ufarlige. De kan påføre kroppen alvorlige skader. Når man står i din situation, så er der mange, der har glæde af at finde nogle alternativer til at komme af med de følelsesmæssige og kropslige spændinger. Det kan for eksempel være at løbe en tur, mon du kunne have glæde af dette? Det er sjældent nok at arbejde med at ændre adfærd, det kan være godt at få hjælp til at arbejde med hele tænkningen bag adfærden, for eksempel ved at begynde at lægge mærke til de ting, der lykkes for dig. Jeg tænker, måske nogle samtaler med en psykolog, kunne være dig til hjælp. Hvad tænker du mon om det? En henvisning til en psykolog, kan du få hos lægen og det er også muligt, for eksempel igennem LMS, at komme i en støttegruppe, hvor man sammen med andre unge i samme situation får støtte og rådgivning.
Jeg håber, at du har fået nogle ideer til at vove at turde fortælle dine omgivelser om situationen. Du har allerede taget det første store skridt ved at skrive til BørneTelefonen, du er altid velkommen til at skrive igen. Måske har du også fået mod på at tale eller sms'e med en af vores rådgivere på BørneTelefonen på 116 111 – her er du helt anonym. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig mest muligt.
De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen.
