Brev

Løst Til at Cutte?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,  Tusind tak for dit brev! Jeg er glad for, at du skriver herind, for det lyder bare ikke særlig rart, at du går rundt og føler trang til at cutte uden helt at forstå, hvor trangen egentlig kommer fra. Jeg kan også godt forstå, at du tænker på, hvordan du kan skjule de ar, du har fået. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.  Før jeg prøver at svare på dine spørgsmål, vil jeg lige starte med at fortælle dig, at jeg synes, du har været virkelig god til at skrive om dine følelser. Det virker som om, at du kender sig selv rigtig godt. Du kan se dig selv udefra, når du fortæller, at du er “for hård til at græde”, og du giver selv et godt bud på, om det mon er fordi, du ikke så tit viser dine følelser, at du stadig får trang til at cutte. Det er bare så stærkt af dig, at du selv sætter ord på det! Og det er modigt af dig, at du skriver herind til brevkassen. Måske har du allerede læst et par andre breve, som handler om cutting?  Jeg er glad for at læse, at du har fået det meget bedre, end du havde før sommerferien. Det er meget hårdt at gå rundt og føle dig rigtig trist hele tiden, og det kan være meget uoverskueligt at gå rundt med sine tanker helt alene. Jeg forstår dit brev sådan, at du faktisk ikke rigtigt har snakket med nogen om, at du gik og var så trist før sommerferien. Er det mon rigtigt?  Selvom du har det meget bedre nu, tænker jeg på, at der måske alligevel kunne være lidt af den tristhed, som du bar rundt på før ferien, tilbage, fordi du ikke har fået snakket med nogen – og måske har du ikke fået bearbejdet det, du var ked af. Der er nogle gange, hvor man oplever noget, eller hvor man går rundt med nogle følelser, som man ikke kan komme af med på egen hånd. Sommetider har man brug for at tale med andre om det – også selvom det er svært, og selvom man måske ikke helt ved, hvorfor man går rundt og føler sig trist. Jeg synes i hvert fald, at det lyder som om, at du bærer rundt på mange svære tanker, når du har været så trist, at du har cuttet i dig selv. Faktisk tænker jeg, at alle, der er gået igennem det, at cutte i sig selv, har brug for at tale med en voksen om det, så han/hun kan få bearbejdet de tanker, der har ført til cuttingen. Hvis man ikke helt selv ved, hvilke tanker der har fået en til at cutte, kan en voksen hjælpe med at finde frem til, hvad det mon er, der går en på. Måske kunne det, at du ikke har fået snakket med en voksen om, at du tidligere har haft det rigtig svært, være med til, at du stadig sommetider får lyst til at cutte? Og måske har det også, som du selv skriver, noget at gøre med, at du ikke rigtig viser dine følelser? Alle mennesker har nemlig brug for at bearbejde de ting, de oplever, og alle har sommetider brug for støtte og hjælp og for at tale med nogen om de tanker, der fylder ens hoved. Måske får du lyst til at cutte, fordi du ikke har fået bearbejdet de ting, der var svære – og måske er der stadig ting, som er lidt svære? Tror du, at cutting måske er kommet til at blive en måde, du kan “vise dine følelser på”?  Lige nu er du i starten af puberteten, og der sker så mange ting med en, når man er i din alder. Ens krop ændrer sig, og man begynder måske at bruge ret mange tanker på, hvem man er, hvem man gerne vil være, hvordan man gerne vil se ud osv. Nogle gange kan det være meget forvirrende og overvældende med alle de tanker, man har. Sommetider finder man måske ud af, at man slet ikke synes, at man passer ind nogle steder. Sommetider synes man, at ens forældre er helt håbløse. Man kan måske også komme til at føle, at det hele faktisk bare er mega svært – næsten som om, at hele verden bare er imod en. Jeg ved slet ikke, om du har haft nogle af de tanker eller om det er nogle helt andre ting, der har gjort, at du har været trist. Jeg vil i hvert fald bare fortælle dig, at det er helt normalt, at man har det lidt svært i din alder – og det er helt normalt, at man har brug for hjælp og støtte til at holde styr på alle de tanker, man går rundt med.  Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre, men selvom det er meget svært, tænker jeg alligevel, at det er vigtigt, at du i hvert fald får talt med en voksen om, at du har været så trist, at du har cuttet i dig selv – og at du sommetider stadig har lyst til det. Jeg spekulerer på, hvorfor du mon ikke har lyst til at tale med dine forældre? Er det mon f.eks. fordi, at du ikke har lyst til at gøre dem bekymrede? Eller synes du måske ikke, at du taler så godt med dine forældre? Måske tænker du, at de vil blive sure? Eller måske tror du, de er ligeglade? Det kan også være, at du er flov over, at du har haft det sådan – og at du har cuttet i dig selv? Hvis du har det sådan, hjælper det måske lidt at tænke på, at du ikke selv hverken kan eller har kunnet gøre for, at du har været ked af det. Man kan ikke altid selv styre, hvad man føler og tænker, og man kan heller ikke altid selv kontrollere, hvordan man kommer til at reagere på sine følelser og tanker.  Selvom det er svært at skulle tale med sine forældre, kunne det måske være en hjælp at vise dem dit brev sammen med mit svar? Sommetider er det lettere at fortælle noget svært, hvis man har skrevet noget ned. Tror du, at det ville gøre det lidt lettere for dig? Det kan også være, at du har lyst til at starte med at tale med en veninde om det hele, og måske har hun mod på at hjælpe dig med at tale med dine forældre? Det kan også være, at det er lidt lettere at fortælle det til en veninde – og så lade veninden fortælle det til sine forældre, som så vil kunne hjælpe dig med at få talt med dine forældre?  Hvis du ikke synes, det er en god løsning for dig, kan det være, at du kender en anden voksen, som du føler dig godt tilpas med. Det kan være en voksen søster eller bror, en sød lærer fra skolen, en pædagog fra fritidsklubben eller en træner, hvis du går til en fritidsaktivitet. Det kan også være en sød moster eller en bedsteforælder? Kan du komme i tanke om en voksen, du har det godt med?  Du må også meget gerne ringe ind til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale med en rådgiver om det hele først. Sommetider er det rart lige at øve sig på, hvad man vil sige, før man siger det til den voksne, som er tæt på. Vores rådgivere på BørneTelefonen har snakket med mange andre børn og unge, som har oplevet noget af det samme som dig, og de vil meget gerne tale med dig, hvis du har lyst. Nummeret er 116 111, og telefonen er åben hver dag. Det er gratis at ringe, og man er helt anonym. Det betyder, at rådgiverne ikke kan se, hvem der ringer, og man behøver ikke at sige, hvem man er, og hvor man kommer fra.  Grunden til, at det er vigtigt, at du får talt med en voksen, er, at en voksen vil kunne hjælpe dig med at få bearbejdet nogle af de tanker, som gør, at du har følt dig lidt trist og stadig føler trang til at cutte. Måske kan bare det, at tale med en voksen, hjælpe. Måske er den voksne rigtig god til at forstå, hvad du mener, og hvad du går igennem – og måske har den voksne ovenikøbet nogle gode råd til, hvordan man kan få det lidt bedre, når man er trist. Det kan også være, at den voksne kan gå med dig til lægen, hvis I synes, at det kunne være rart for dig, at du lige får talt med en læge, om der er noget, han/hun kan gøre for at hjælpe dig med at stoppe trangen til at cutte.  I forhold til dine ar er det lidt svært at gøre noget ved dem her og nu. Nogle ar forsvinder med årerne, og jeg tænker, at der måske er en god chance for, at dine ar også vil forsvinde med tiden. Men det kommer lidt an på, om du bliver ved med at cutte. Hvis arrene bliver meget dybe, bliver chancen for, at de forsvinder med tiden, mindre. Der er desværre ikke nogen sæbe eller noget andet smart, man kan bruge for at få arrene til at forsvinde. Jeg tænker, at du måske også kan vise en voksen dine ar og fortælle, at du også går og tænker på, om de mon går væk – og hvordan. En voksen, som er tæt på dig, vil bedre kunne kigge på arrene, og så vil han/hun bedre kunne svare på, hvornår de forsvinder.  Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig! Husk endelig, at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen, hvis du har lyst til at tale med en.  De aller kærligste tanker BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat