Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine problemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år,

Jeg ved, at det kan være svært at sige til sine forældre, at man er begyndt med selvskade igen, fordi man ikke vil gøre dem kede af det. Det er rigtig godt at du skriver til BørneTelefonen, så du ikke går alene med det.

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, hvorfor din trang til at cutte er begyndt at komme igen. Er der mon sket noget for nyligt, som har gjort dig ked af det? Eller har det mon noget at gøre med dine veninder fra skolen?

Jeg spørger fordi, at jeg tænker, at der må være noget, som gør dig rigtig ked af det. Hvis man går og er utrolig ked af det eller føler sig bange næsten hver dag, kan det hele komme til at virke håbløst. Som om, at det aldrig bliver godt igen. Når man føler, at ens “ked-af-det-hed” aldrig får en ende, så kan man også godt få de her selvmordstanker.

Selvom at der er mange unge, som prøver at få selvmordtanker, så viser dit brev mig, at du har det rigtig skidt. Er der mon andre end mig, der ved, at du har selvmordstanker? Jeg spørger, fordi jeg tænker, at så svære tanker skal man ikke gå alene med.

Jeg tænker, at det kunne være rigtig fint, hvis du får snakket med en psykolog om, hvorfor du går og har det skidt. Men indtil, at du har et møde med kommunen, kunne det måske være rart for dig, at få snakke med en anden voksen. Det kan fx være dine forældre, en voksen fra din familie, din skolelærer, en voksen fra en fritidsklub?

I dit brev, skriver du også, at du måske gerne vil skifte skole. Det er svært for mig at sige, om det er en god ide eller ej. Men det er tydeligt, at du ikke har det godt med at komme i skole, som tingene er lige nu. Og jeg ved med sikkerhed, at det selvfølgelig ikke skal være sådan, at du begynder at ryste og får svedige håndflader, hver gang du skal i skole.

Derfor tænker jeg, at kunne være en god ide at snakke din skolelærer. Hvis du har mod på det, har jeg et bud på, hvad du kan sige: “Jeg bliver rigtig bange og nervøs, hver gang jeg skal i skole. Jeg overvejer derfor, om jeg skal skifte skole. Vil du hjælpe mig, så jeg kan få det bedre med at komme i skole?

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er lidt skræmmende at skulle snakke med din skolelærer. Derfor kunne dine forældre måske hjælpe dig med at snakke med din skolelærer? Jeg tænker nemlig, at det også vil være godt, hvis dine forældre får at vide, at du har det skidt med at komme i skole. Når de får det at vide, får de mulighed for at hjælpe dig.

Du skal vide, du fortjener så meget, at der er nogle som støtter dig. Det skal ikke være sådan, at du bliver bange og ked af det hver dag.  Jeg håber derfor på, at du får snakket med dine forældre eller en anden voksen.

Hvis du vil øve i dig, hvordan du får snakket med dine forældre eller en anden voksen, kan du ringe til os. Vi sidder klar på 116111. Nogle gange bliver det lettere at få sagt noget svært, hvis man har øvet sig et par gange. Vi vil hvert fald rigtig gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat