Kære dig
Hvor er jeg glad for at du har valgt at fortælle os om din selvskade, der er begyndt at fylde rigtig meget for dig. Det er kun din søster og 3 venner der ved at du selvskader, men du vil ikke have at de skal føle skyld over at vide det uden at kunne hjælpe dig, så derfor har du nu fortalt det til os på BørneTelefonen.
Det er virkelig stort at du passer på din søster og venner ved at skrive herind og fortælle om hvordan du har det. Men det er endnu bedre at du ved at fortælle det, også tager ansvar for nu at passe på dig selv og bede om hjælp til at gøre noget ved det der presser dig så meget, at du har brug for at skade dig selv for at kunne være i det.
Årsag til selvskade
Du skriver ikke hvad det præcis er der presser dig, men du nævner skolen. At du er der næsten hver dag, men bliver hjemme nogle gange ”hvis det virkelig flyder over”. Om det er skolen, eller noget derhjemme ved jeg selvfølgelig ikke, men hvad det end er, så har du det tydeligvis ikke godt når du igennem længere tid har haft behov for at gøre dig selv ondt. Måske føler du dig ikke set eller forstået som du har brug for?
Måske har du brug for hjælp af en voksen til at ændre nogle ting? Måske har der været for mange svære ting i dit liv? Det er ikke sikkert, at du forstår trangen til selvskade eller véd, hvor den kommer fra. Mange oplever nemlig, at de bare ikke kan rumme de mange svære følelser, de oplever – måske særligt i teen-age årene.
Men at skære i sig selv er kun en midlertidig måde at håndtere svære følelser på, lige når man står i det. Jeg ved godt at du sikkert synes det hjælper dig når du skader dig selv. De dårlige tanker og følelser du havde, forsvinder og alt føles godt – i et stykke tid!
Vi hører fra mange andre unge, der oplever det samme som du, når de selvskader men når den gode følelse forsvinder, vender de svære følelser tilbage – nogle gange stærkere end før. De oplever også, at der efter et stykker tid skal mere og mere til for at opnå den samme følelse af ”lethed” i hovedet, og at der derfor skal mere og mere til for at opnå det samme. Kan du mon genkende det?
Mange fortæller også, at de skammer sig over at selvskade og derfor ikke har lyst til at andre skal vide det. Måske er det også sådan for dig ud fra det du skriver?
Så selvom du måske synes at selvskade virker for dig, vil jeg alligevel råde dig til i stedet at finde andre ting du kan gøre i stedet når trangen kommer over dig. At du selvskader viser jo at du ikke har det godt og har brug for hjælp til at få kontrol over dine tanker og følelser.
Hvem kan hjælpe
Jeg ved ikke om du har mod på at snakke med dine forældre og fortælle dem hvordan du har det? Du har nemlig brug for at nogen passer på dig og hjælper dig med at fjerne det pres du oplever, så du ikke føler behov for at selvskade mere.
Måske synes du det er svært at tage fat på sådan en snak, så måske kan det hjælpe dig at lave en mind-map – måske kender du sådan en mind-map fra skolen? Tag et stort stykke papir og skriv alle dine tanker ned i små bobler eller skyer. Du kan give skyerne farve efter, hvor mørke eller lyse de er. Der behøver ikke være orden eller sammenhæng. Bare skriv.
Når du har udfyldt dit mind-map, så bed dine forældre (eller bare en af dem) om en snak. Du kan f.eks. sige: “Jeg har noget, jeg gerne vil vise. Jeg har nemlig haft nogle svære tanker igennem længere tid. I skal ikke blive bange. Jeg har brug for jeres hjælp.”
Vis dem så dit mind-map. Måske VIL de blive bange eller bekymrede. Du er jo deres barn. Men de vil også blive virkelig stolte og glade over, at du spørger om hjælp. Og forældres vigtigste opgave er at hjælpe deres barn, når det er i vanskeligheder, og det synes jeg, du lyder som om, du er.
Du kan også gå ind på vores side Fortæl noget svært og se nogle forslag til hvad du kan sige. Hvis det er alt for svært at tale med din mor og far, så har du andre muligheder.
Jeg tænker på, om din lærer har talt med dig? Det kan godt virke grænseoverskridende at tale med sin lærer om problemer. Man kan måske være bekymret for, hvem læreren taler med. Men din lærer har pligt til at hjælpe dig, og hvis du taler med ham eller hende, så kan du selv være med til at bestemme, hvordan det skal foregå.
En anden mulighed er også skolens sundhedsplejerske. Hun er uddannet til at hjælpe børn og unge i samme situation som dig. Hun ved rigtig meget om, den hjælp du har brug for. Hende kan du også skrive til på AULA.
Til sidst vil jeg gøre dig opmærksom på LMS. Det er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Dem kan du kontakte på samme måde som BørneTelefonen. Du kan skrive, ringe, chatte, SMS’e eller mødes med nogen.
Så kære du – du skal ikke gå alene med de tunge tanker og føle at det eneste der hjælper er, at selvskade når det hele flyder over. Du har brug for nogen der står ved siden af dig, støtter og hjælper dig med at komme ovenpå igen. Det kan godt tage tid, men det første skridt er altid at bede om hjælp. For du er ikke alene og der er altid hjælp at hente hvis man tør række ud.
Jeg håber og tror på du finder modet og styrken til at fortælle en voksen tæt på dig hvordan du har det og at du har brug for hjælp.
Og husk at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116111 og snakke med en rådgiver hvis du har brug for at øve dig at sige tingene højt for nogen.
Jeg sender dig de allervarmeste tanker her fra BørneTelefonen.
