Brev

Cutning..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg forstår rigtig godt at du er meget ked af, at du og din ekskæreste er gået fra hinanden, når du stadigvæk har følelser for ham. Jeg kan også sagtens forstå at du er meget skuffet over at din veninde er begyndt at være kærester med ham allerede efter en uge. Det må føles som et svigt fra dem begge to, så der er ikke noget at sige til at du er både ked af det og vred. Det gør mig bekymret for dig at læse at du forsøgte at begå selvmord ved at hoppe ud fra 1. sal. Jeg er rigtig glad for at der ikke skete dig noget, for jeg tænker at det ville være alt for tidligt at slutte et liv som stadigvæk har alle muligheder for at blive et godt liv. Derudover er jeg sikker på, at rigtigt mange mennesker ville blive meget ulykkelige hvis du sluttede dit liv allerede nu.
Jeg tænker, at det er helt i orden at være så vred at du bare har lyst til at slå hende med en spade, men det er jo selvfølgelig ikke i orden at gøre det i virkeligheden. Men, det er godt at få vreden ud når du er så vred, og det kan du f.eks. gøre ved at slå på noget andet, hvis du kan få dig selv til at gøre det. Du kan f.eks. slå på en pude eller din seng. Måske kan du finde et tidspunkt hvor ingen andre hører dig og afreagere på din seng..? Hvis du har mod på det kan det også være godt at skælde ud og råbe alt muligt du har lyst til, samtidigt med at du slår på sengen eller lignende. Måske synes du at det lyder skørt..? Men jeg foreslår det fordi jeg tror at du måske har brug for at vende vreden og smerten ud istedet for at vende den indad mod dig selv, som jeg fornemmer at du gør lige nu. Jeg tror at det er derfor at du har fundet på at cutte og tænker på selvmord. Det er at vende vreden mod sig selv. Du spørger om jeg synes at det er en god ide at cutte. Det synes jeg ikke at det er, jeg synes at det er meget bedre hvis du kan vende vreden ud.
Jeg tror at det kan hjælpe dig til at komme videre. Det vil måske nok tage noget tid for dig, før sorgen over at miste din kæreste går over. Jeg vil på en måde give dine venner ret i at han måske ikke var nogen god kæreste når han kunne finde på at slå op på den måde og jeg tænker at det også er helt fint hvis du bliver vred på ham. 
Derudover synes jeg at det kunne være en god ide hvis du finder nogle som du kan snakke med om alle de følelser som ryger gennem dig for tiden. Hvis du ikke lige har en veninde i nærheden når du har brug for det kan det også være godt at skrive det hele ned, det er også en god måde at komme af med følelserne. Har du mon fortalt nogen at du forsøgte at begå selvmord forleden dag? Jeg tænker at det måske også kunne være godt for dig at tale med nogen om det, for det er en stor ting at gå med alene. Jeg tænker at det nok kunne være godt hvis du fortæller det til en voksen du har tillid til. Det kan måske være svært at rumme for dine veninder alene. Kender du mon en voksen du har tillid til? Det kunne være dine forældre, din lærer, sundhedsplejersken på skolen..
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du har lyst til at tale mere direkte med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat