ved Ikke hvad mit liv er blevet til

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Det virker som om du virkelig kæmper for at få det bedre, men at du faktisk oplever at det bliver værre. Det kan jeg godt forstå er rigtig rigtig hårdt. Det er super flot og vigtigt at være opmærksom på når tingene ikke fungere. På en måde kan man se selvmordstanker som et forsøg fra hjernen på at fortælle en, at man har det virkelig skidt og man har brug for hjælp.

Du skriver, at du har snakket med en om det i et år nu, men at det ikke rigtig hjælper. Måske er det på tide at ryste posen og få noget ny/mere hjælp? Det kan være, at du kan tale med den, du snakker med om det, eller dine forældre?

For nogle unge hjælper det at vise det brev og svar de har skrevet til brevkassen, hvis det er svært at få det sagt. Det kan være at det ville være en god idé for dig at komme til lægen, og den vej få noget hjælp til at få det bedre.

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at du godt kan få det bedre! Også selvom du ikke har fået det bedre endnu. Jeg har talt med mange unge, som har fået det bedre efter at have haft det fuldstændig elendigt. Unge mennesker som tidligere har følt, at selvmord var den eneste udvej.

Jeg kan godt forstå det er benhårdt, men efter at have læst dit brev, så tænker jeg, at du er mega sej og en fighter. En fighter som ikke giver op på at finde den vej som leder til, at du får det bedre. Også selvom du måske skal afprøve et par blindgyder inden, du når der til.

På vejen kan det være rart at have nogen at betro sig til, og som man kan snakke med. Det kan være en psykolog, en kontaktperson, en forældre, en veninde. Og så vil vi også altid gerne bidrage med et sæt lyttende øre her på BørneTelefonen. Vi er på telefon 116 111 eller på BørneTelefonen.dk De er også gode at snakke med på Livslinjen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen