Social angst og skole

Kære pige 14 år.

Sikke en svær kamp, du står overfor med din sociale angst! Jeg kan godt forstå, at du har alle de bekymringer.

Først får jeg lyst til at sige, at du er så megasej! Det siger jeg, fordi du turde fortælle dine forældre, hvor svært du havde det. Og du har endda også modet til at dele det med en psykolog.

Social angst er en rigtig svær ting, når man er ung og går i skole. Du bliver hele tiden udfordret i skolen, og jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke har lyst til at være der.

Jeg tror, du ville bliver overrasket over, hvor mange unge der skriver til BørneTelefonen og fortæller, at de kæmper med angst. Mange af dem skriver, at de oplever, at angsten til tider fylder enormt meget i deres liv. Jeg fortæller dig det for, at du skal vide, at du ikke er alene.

Det er så flot, at du er begyndt så småt at komme tilbage i skole igen. Gad vide, hvordan du synes det går, når du er afsted?

Jeg forstår virkelig godt, at du frygter, at du vil ryge lige tilbage og få det rigtig dårligt igen, hvis du kommer tilbage på fuld tid i klassen.

Jeg tror også, det er derfor, at psykologen og dine forældre (og måske lærerne?) er blevet enige om, at du skal starte op stille og roligt.

Det lyder som om, at det er rimelig nyt at du har fået din diagnose. Har jeg mon forstået det rigtigt? Hvis det er sådan, så er du kun lige begyndt at gøre noget ved din sociale angst.

Heldigvis kan man arbejde med angst, så man kan føle man har bedre kontrol over den. Man kan altså få nemmere ved at styre den, og så opleve at det ikke fylder så meget.

Det er ikke nemt i starten, men der er metoder som gør, at man kan få det bedre med angsten. Nogen oplever endda at slippe helt af med den efter at have fået hjælp og støtte.

Jeg tænker, at jo mere du får snakket med psykologen, jo bedre forstår du din angst. Når du bedre forstår hvornår og hvorfor din angst kommer, så kan du bedre passe på dig selv. Også i de situationer du bliver meget nervøs – for eksempel til eksamen.

Mit bedste råd er helt sikkert at bruge din psykolog til at få talt alle dine bekymringer igennem med. Det er det, psykologen er der for. Jo mere åben og ærlig du er overfor psykologen, jo bedre kan I sammen finde måder, du kan få mere kontrol over angsten.

Jeg tror egentlig ikke, at det ville hjælpe dig ret meget i længden helt at holde dig væk fra skolen eller andre situationer, der kan udfordre din sociale angst. Jeg synes, du skal prøve at fokusere mere på, at du kommer tilbage i skole, på en måde, og i et tempo, som du synes er okay.

Faktisk har man brug for, at blive udfordret lidt, på de punkter man gerne vil udvikle sig på. Ikke for meget, så man bliver kastet helt omkuld, men lidt, så man kan mærke, at man kan udvikle sig og blive stærkere.

Mon ikke, du hellere vil få bedre styr på angsten, end resten af livet, at skulle undgå situationer, som starter din sociale angst?

Det lyder for mig, som om dine forældre gerne vil hjælpe og støtte dig. Jeg tror derfor også gerne, de vil høre, hvordan du har det, og hvad du bekymrer dig om.

Hvis du har mod på det, så vil jeg foreslå dig, at du læser dit brev og mit svar til dig, højt for dine forældre. Måske I bagefter, kunne få en god snak om det med skolen, og du kunne få lidt ro for bekymringerne?

Jeg kan se på dit brev, at du er rigtig god til, at beskrive hvordan du har det, og hvad der fylder i dine tanker. Du er god til at se og mærke, hvornår du føler dig udfordret, og hvornår du er tilpas. Jeg ser dig som en modig og følsom pige. Du er et ungt menneske i udvikling, og som jeg ser dig, har du store muligheder for at udvikle dig i de retninger, du ønsker.

Jeg håber alt det bedste for dig i fremtiden, og at du finde din egen måde, at få det godt i skolen på.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.