Kære pige på 14 år
Hvor er det et stærkt brev, du har skrevet til brevkassen. Jeg kan så tydeligt fornemme, at du er rigtig ked af det.
Jeg tror, du føler dig misforstået. Og jeg ville ønske, at nogen tæt på dig fortalte dig, hvor værdifuld du er. Lige nu føler du dog, at det er det modsatte, du får fortalt.
Du har gjort noget dumt, skriver du. Vi gør alle noget dumt ind imellem.
Jeg kan godt forstå, du har lyst til at slippe for at blive kædet sammen med den fejl, du begik. Man har ret til at lave fejl og til at ’dumme sig’. Når man indser en fejl, kan man lære af den og komme videre. Fejlen afgør ikke, hvem du er, og hvad du står for.
Du har ikke brug for at blive mindet om fejlen hver gang, du går ind eller ud ad en dør. Jeg håber, at dine forældre snart vil tænke på andre ting end den dumme fejl, der skete helt tilbage i efterårsferien. Du har brug for, at dine forældre snart får øje på alt det, du kan. For du er så sej.
Du passer et arbejde, og du tjener selv nogle penge. Selv om du indimellem er træt af arbejdet, så møder du op og tager fat på dine opgaver. Jeg er ret sikker på, at du vil få et sted at bo og sagtens vil kunne klare dig – også hvis du en dag ikke længere har dette arbejde. Måske fordi du får brug for at prøve noget andet.
Du virker som en person, der straks vil gå i gang med kigge efter andre muligheder – hvis du får brug for det. Ligesom du har fundet frem til muligheden for at skrive ind til os.
Mit forslag til dig vil være at forsøge at få ’hul igennem’ til dine forældre. Du skal ikke høre på, at du kan købe ’dit lort selv’, og at du kan tage cyklen, når lillebror bliver kørt. Dine forældre har brug for at vide, at du faktisk bliver ked af at blive talt sådan til.
Dine forældre har behov for at vide, hvordan verden ser ud fra dit synspunkt: At du mærker, at der bliver gjort forskel på dig og din lillebror. At du er træt af at høre om den fejl, du begik – og som du allerede har lært af. Og de andre ting….
Du er faktisk så frustreret og ked af det, at du har søgt på Google, hvordan du kan begå selvmord.
Kunne du skrive om alt dette i et brev til din mor og far? Hvis du har lyst og behov, kunne du lade dig hjælpe af vores skriveguide: Skriv det til nogen
Måske føles det umuligt for dig at ’få hul igennem’ til din mor eller far, fordi de plejer at sige, at du er problemet? Og fordi dine forældre måske har svært ved at se ting fra din side? Det kan også være, at du og din familie bare ikke er gode til at tale om ting, der er svære?
Så må du tale med andre voksne. Hvem kan du tage fat i? Har du en person lidt længere ude i familien, som du kan fortælle om dine tanker? En god lærer måske? Hvem kan du komme i tanke om?
Hvis du slet ikke kan komme i tanke om nogen, så giv ikke op. Du kan altid kontakte Headspace, hvor du kan fortælle lidt mere om din situation, end du har gjort her i brevet. Så vil de kunne give dig flere forslag og ideer til, hvad du kan gøre.
Du kan tale med dem flere gange, hvis du har behov for det. Jeg ved, at de har hjulpet mange unge og er gode at tale med.
Jeg kan se, at du lærer af dine fejl og forsøger at komme videre. Du prøver at få ting til at fungere og er god til at mærke efter, når du ikke føler dig set og hørt. Du har et arbejde, som du passer – selvom du for tiden har det hårdt derhjemme.
Alt dette siger mig, at du får kæmpet dig igennem denne periode. Og at du på den ene eller den anden måde vil få ’hul igennem’ til de voksne, der kan og skal hjælpe dig.
Husk, at du altid har os, du kan bruge. Du kan altid ringe på tlf. 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
