Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hjælp ;(

Hej.

Jeg har haft problemer i 2 år nu. Men hvorfor ikke bare starte fra starten :)?

Jeg var 10 år og sammen med min “bedste-veninde” Vi var tit sammen, og hun fortalte alle sine problemer til mig. Vi hjalp hinanden og svigtede ikke hinanden… (Som jeg troede)

Men hun skiftede mening… Gik over til den gruppe med piger.. Og hun er meget en drenge pige, og hun kunne lide piger..

Og det var så der det hele begyndte. Hun forlod mig… Ja jeg snakker med alle fra min klasse… Men jeg kan føle at de har andet at lave, end at snakke med mig…

Jeg grædt hver gang jeg kom hjem… Mig og hende skrev over skype. Og hun skrev stadig om hendes problemer… Men hun spurgte aldrig om jeg var okay…

Så efter 8 måneder ca. kunne jeg ikke tage det mere og jeg skar i mig selv… Det gjorde bestemt ikke ondt.. Men jeg vidste det kan gøre til en stor skade. Ingen kunne se hvad der var sket med mig. Og jeg sagde hver eneste dag! “Jeg er okay :)” 🙁

Jeg blev 12… og jeg prøvede at gå selvmord. Jeg har snakket med en person i skolen. Hun hjælper børn, men hun gjorde ikke noget ved mig 🙁 Jeg sagde selv til min mor at jeg ikke var okay, men der skete ikke mere…

Nu er jeg har fanget i mit indre mig, græder hver dag, og ønsker jeg ikke er i live…

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

 

Det lyder på mig som om, du har oplevet at have et helt specielt venskab med din bedste veninde, og da hun så begyndte at være sammen med de andre piger, reagerer du på det ved at blive ked af det, skære i dig selv og ved at overveje selvmord. Jeg kan godt forstå, at du reagerer på, at jeres venskab er forandret, for du havde nok håbet, at I altid skulle være bedste veninder på samme måde.

 

I forhold til venskaber sker der tit forandringer omkring teenagetiden. Man er igang med at finde ud af, hvem de er, eller hvem de gerne vil være, og det kan man f.eks. prøve af ved at gå sammen med forskellige mennesker. Dette ændrer dog ikke på, at du føler dig svigtet af hende. 

Selvom du føler, at hun svigtede dig, virker det som om, du savner jeres venskab. Hvis du ikke har fortalt hende, at du savner hende, tænker jeg, at du kan snakke med hende og eventuelt også invitere hende hjem til dig, så I kan bruge lidt tid sammen igen.

Jeg tænker dog også, at du ville have glæde af at bygge nogle andre venskaber op, så du har flere venner, du er tætte med. Du nævner, at du snakker med alle i din klasse, så måske der er nogle der, du kan blive tætte med eller måske har du andre, du kan skabe venskaber med fx til en fritidsinteresse?

Som du selv oplever, kan man oppe i skolen havde travlt med tusind andre ting, selvom man er i gang med en samtale, så du kan overveje, om det vil være bedre at ses med nogle af dem uden for skolen og eventuelt bare på to-mands-hånd. 

En ting er, at venskaber kan hjælpe dig til at få det bedre, men jeg synes også, du bør få hjælp fra de voksne og få snakket mere om, hvordan du går og har det..

Forandringen i jeres venskab har påvirket dig rigtig meget og gjort, at du faktisk ikke er okay. Du har snakket med en person i skolen og sagt det til din mor. Det er rigtig godt, at du kan snakke om det, for det er ved at fortælle og vise de voksne, at du faktisk ikke er okay, at de kan forstå alvoren af det. Nogen gange er man nødt til at sige tingene flere gange, så de ved, at du har brug for deres støtte og for at de hjælper dig.

Måske kan du vise dem dit brev her, for det viser tydeligt, hvordan du har det. Et brev tager lidt mere tid at læse og kræver, at den voksne lige giver sig tid til at læse det. Det kan også få de voksne til at forstå, at det her er vigtigt for dig. Det er vigtigt, at de forstår, at du har brug fore deres hjælp. 

Jeg ved godt, at lige nu er en svær tid, men jeg tror på, at du nok skal blive okay igen, for du har allerede nogle at snakke med i skolen, og du har mod på at fortælle de voksne, hvordan du har det.

Jeg ønsker det bedste for dig, og du er altid velkommen på BørneTelefonen

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat