Kære pige på 12 år,
Du er hader af dine venner og ville ønske de var som din brors.
Din brors venner har også forældre, der kommer fra et andet land end Danmark, ligesom jer. Det lyder som om, at du mærker, at din bror har mere til fælles med sine venner, end du har med dine. Er det mon rigtig forstået?
Mange taler om, at det er rart at have venner som man ligner eller har noget til fælles med. Derfor forstår jeg også godt, at du savner det, når det ikke er sådan lige nu.
Du skriver, at dine venner er selvoptagede og ikke noget for dig. Det mærker du, når det føles som om, at de måler sig med dig. Du ville ønske, at de var mere ligesom din brors veninder.
Man kan vokse fra de venner man har.
Det er vigtigt, at man føler man passer godt sammen og at man har det godt sammen.
Der er ikke noget galt i at stoppe op og mærke efter om ens venner mon egentlig er de venner man ønsker. Det tror jeg faktisk, at mange mennesker gør, flere gange i deres liv.
Jeg kan faktisk godt forstå, at du synes det er svært at være i en vennegruppe, hvor der lyder til at være meget konkurrence.
Det virker, på dit brev, som om, at der er flere ting, der er ret svære for tiden. Ting, som du måske egentlig slet ikke har lyst til at gå alene med?
Du er så optaget af din brors venner. De lyder også til at have et godt forhold. Måske forestiller du dig, at de er rigtig gode til at være der for hinanden. Måske savner du også den slags venskab.
Du er jo selv rigtig god til at tale om det, der fylder hos dig.
Du skriver til os, og du har fortalt dine venner om selvskaden. Derfor har jeg også på fornemmelse, at du er en ret modig og åben pige. I hvert fald med nogle ting.
Men jeg lægger også mærke til noget, som jeg er nødt til at sige højt.
Selvom det måske ikke føles som lige nu, så tænker jeg faktisk også at dine venners handling kan være et forsøg på at være der for dig.
Dine venner blev måske netop meget bekymrede for dig.
Så bekymrede, at de har sagt det til en lærer og du i dag har et møde, der handler om det.
Du hader at græde, men du tror det vil ske. Jeg forstår godt, at det er grænseoverskridende for dig. De fleste af os, vil gerne ‘eje’ vores egen fortælling og bestemme, hvem der skal vide, hvordan vi har det.
Det gør du måske ikke helt lige nu. Men alligevel gør du. Lad mig forklare: Du har ret til at fortælle din side af sagen. Så fortæl dem, hvordan du oplever skolen og gruppen.
Måske kunne det være rart at tale om konkurrencen i gruppen. Det fylder jo rigtig meget for dig og jeg forstiller mig, at det måske også fylder for nogle af de andre piger. Fortæl dem, at det er svært for dig at være i.
Det er nemlig også dine læreres ansvar at, det er rart for jer at gå i skole, så hvis det føles som en svær gruppe, skal de hjælpe jer. Du kan spørge dem om, hvordan, hvis du har mod på det?
Jeg bliver også nysgerrig på om dine forældre mon er med til samtalen.
Måske du kan fortælle, at det nogle gange er svært i skolen og du er træt af måden i er sammen på i gruppen.
De vil sikkert også være nysgerrige på selvskaden, så hvis du har mod på det, kan du måske også fortælle dem lidt mere om, hvordan du har det?
Hvis det ikke føles nemt at sige, kan du måske bruge nogle af de råd vi har samlet her.
Tal med din bror
Jeg tror på, at du også vil møde venner, der giver dig samme følelse som når du kigger på din brors venner. Måske har du mødt dem allerede, men jeres venskab er måske ikke vokset sammen endnu. Måske vil du møde dem snart.
Indtil da, kan du måske tale med din bror. Nu ved jeg ikke så meget om din bror og jeres forhold. Men det er helt tydeligt, at du ser meget på din bror og de venskaber han har.
Din bror har måske alt muligt han skal, nu hvor han bliver student. Men det kunne være, at han også havde lyst og mulighed for at bruge lidt mere tid på dig – hvis du nu spurgte ham?
Det kan være, at han kan give dig nogle gode råd. Hvem ved: Måske har han også haft perioder, hvor hans venskaber har været svære eller han har manglet nogle venner, der kom helt tæt på.
Det kan måske hjælpe at tænke på, at venner ikke altid kan være det hele på én gang.
Det er nemlig de færreste, der finder alt de leder efter i én ven. Ofte kan det være rart at have nogle forskellige, til forskellige ting.
Nogle venner kan man måske grine med, andre græde med og nogle helt tredje går man måske bare i skole med.
For selvom du mangler nogle af grine med og føle dig ens med, så har du også en gruppe som du er sammen med i skolen og som rækker ud efter hjælp, når de er bekymrede for dig. Jeg håber, at det også kan føles lidt godt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
