Kære pige på 15 år
Først og fremmest så synes jeg ikke at det, du skriver, lyder underligt. Der er mange ting og tanker, du går og tumler med, så jeg forstår godt, at det er svært, og at det påvirker dit humør!
Jeg fornemmer, at hvordan du og din krop ser ud, fylder rigtig meget for dig. Det forstår jeg. Og du skal vide, at du langt fra er alene. Særligt i din alder fylder og betyder udseendet rigtig meget.
Måske fordi det også er en alder, hvor man skal forsøge at finde ud af, hvem man selv er, hvem man gerne vil være, og hvad man gerne vil.
Det er naturligt at tænke, at ens udseende har stor betydning for, hvem man er, og at det også skal repræsentere det. Men hvad er skønhed egentlig? Heldigvis så er vores opfattelse af hvad og hvem der er smukke, ligeså forskellig som vi hver især er. Men vi skal også huske på, at vi hver især er meget mere end vores udseende!
Som du også selv skriver, så har den måde, vi har det med vores krop, stor betydning for at føle sig tilpas, både alene og når vi er sammen med andre.
Derfor tænker jeg, at du måske kan lave en øvelse, hvor du skal rose dig selv hver dag. Bare én god ting om dig selv hver dag. Du kan eventuelt skrive det ned eller sige det højt til dig selv. Start gerne i det små. Måske du en dag synes at dit hår sidder godt? At du har været en god kammerat, har løst en opgave godt. Eller at du har flotte fødder, eller et sødt smil?
Du beskriver, at din bedste veninde er rigtig ondskabsfuld overfor dig, men at det stadig er bedre end at være ensom. Der tænker jeg måske i stedet, at det at være alene, i stedet for at være sammen med én som behandler dig dårligt, også er at værne om dig selv og passe på dig selv. Hvad tænker du om det?
Måske det, at du ikke bruger så meget tid med din veninde, også åbner op for nogle nye venskaber? Måske andre omkring dig også synes, at hun er lidt hård, og derfor heller ikke snakker med dig? Jeg håber, du kan følge mig. Du beskriver også nogle fritidsinteresser og -job – Mon der er nogen her, du snakker godt med?
Du skriver også, at du faktisk ikke har lyst til at leve mere. Jeg bliver meget bekymret for dig, når du skriver sådan, og tænker at det er rigtig vigtigt, at du ikke går med de her tanker selv. Sådan nogle tanker har det nemlig med at vokse sig større, hvis ikke man ”lufter dem”. Derfor er det også rigtig godt, at du har skrevet til BørneTelefonen!
Men jeg tænker også, det er vigtigt, at nogen omkring dig, får besked om, hvordan du går og har det, så de måske kan hjælpe dig med at få det bedre. Måske der også skal noget professionel hjælp til. Jeg har talt med flere børn, der har haft svært ved at holde af sig selv og deres egen krop – og det at få hjælp af en professionel til måske at se sig selv på en ny måde, kan virke rigtig godt.
Du skriver at din familie er ligeglade med dig. Jeg tænker på, om det er noget de har sagt direkte til dig, eller noget du synes du fornemmer? Ved de godt, at du drømmer om et kram fra dem engang imellem? Alle har brug for nærhed. For når andre har lyst til at kramme én, så føler man sig værdsæt. Og fortsætter det, ja så kan man måske også selv begynde at holde mere af sig selv og sin egen krop.
Hvis ikke du har mod på at snakke mere med dine forældre om det, er der så en anden i din familie, du har et godt forhold til? Eller måske en lærer?
Det kan være meget hjælpsomt, hvis du har mod på at vise nogen brevet her og mit svar. Men du kan måske også selv formulere et brev til den, du gerne vil snakke med.
Jeg håber, at du vil bruge den styrke du har vist ved at skrive hertil, til at række ud efter hjælp omkring dig, sådan at de kan hjælpe dig med at få det bedre. Øvelsen med én god ting om dig selv kan måske virke fjollet eller håbløs, men jeg håber du har mod på at prøve.
Hvis tankerne fortsætter eller det bliver værre, er du meget velkommen til at ringe til os på 116 111.
Kram fra BørneTelefonen