Fortabt. 2
Jeg ser dig som det her perfekte menneske. du er sjov, du er smuk og du er klog. Du er perfekt.
Vi har været venner så længe, næsten 10 år. Jeg elsker dig så højt, og jeg savner dig, savner du mig?
Du har altid givet mig den her kærlighed indtil nu, hvad har ændret sig?
Jeg følte mig elsket og speciel når vi var sammen, når vi talte og når vi skrev sammen men nu er du så kold. Jeg føler mig alene og ligegyldig. Du var min eneste ven, min bedsteven. Nu føles det ik som om vi overhovedet er venner mere. Jeg føler mig som det her irriterende kryb som du ikke kan komme af med. Jeg føler mig glemt.
Hvad har jeg gjort til at jeg fortjener det her?
Du har ændret dig.. Eller er det mig der har ændret?
Jeg vil gøre alt for at få dig tilbage, gøre alt for at du ser på mig på samme måde som du gjorde da vi var små.
Er det gået op for dig hvor stor en taber jeg er? Er jeg en dårlig ven? Bare hjælp mig til at forstå.
Jeg er intet uden dig. Jeg har ingen lyst til livet, du gav mig håb.
Du har ikke brug for mig mere, jeg gør dig ikke glad mere. Jeg er ikke nok, jeg er ikke god nok,jeg bliver aldrig god nok.
Jeg elsker dig stadig men du elsker ikke mig. Jeg er intet i dine øjne. Og det knuser mit hjerte.
Jeg finder aldrig nogen så god som dig, som jeg kan være mig selv med og have det sjovt med.
Du gjorde mig så glad.. En glæde jeg aldrig kan finde igen.
Hej bb. Jeg skriver meget, som historie og digte. Det er ikke det bedste men det er den bedste måde jeg kan sætte ord på mine følelser.
Det var også mig der skrev digtet med titlen fortabt. For at være ærlig ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg sendte det til jer, jeg havde vel bare brug for at dele det med nogen.
Gennem hele min skolegang har jeg ikke haft så mange venner, og jeg er blevet mobbet en smule så som blevet kaldt navne, skubbet, slået og folk har kastet ting efter mig.
Jeg får hjælp, men jeg syns ikke at jeg for noget ud af det. Jeg for det ikke bedre, faktisk føler jeg at jeg for det værre. Jeg kan ikke længere gå udenfor uden at være ekstremt bange, jeg er så bange for andre mennesker, hvad de tænker om mig og at møde gamle klassekammerater. Og jeg er bare blevet rigtig alene, jeg har ingen venner mere. Har haft en bestemt person som jeg har holdt rigtig meget af og stadig gør, digtet over beskriver sådan set det meste.
Jeg har tænkt lidt på at få mig selv indlagt, jeg vil så gerne væk fra den her smerte men jeg har vel heler ikke helt lyst til at dø.
Jeg har haft det så dårligt siden jeg var omkring 10 år og jeg ved bare ikke om jeg kan fortsætte, jeg er så ødelagt og træt.
Ingen holder af mig udover min mor og jeg føler mig så ynkelig.
Jeg tog en masse piller den anden dag men jeg endte med at kaste dem op igen og er allerede igang med at planlægge noget andet. Jeg har ikke fortalt nogen om pillerne, jeg er alt for flov, jeg føler mig bare så dum og egoistisk.
Jeg har været i udredning for omkring et år siden og skal igen om to uger, og jeg er bare så bange. Første udredning var det rene mareridt og jeg vil virkelig ik igennem det igen, men jeg har intet valg. Og jeg håber på at kunne være død inden
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
