Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortabt. 2

Jeg ser dig som det her perfekte menneske. du er sjov, du er smuk og du er klog. Du er perfekt.
Vi har været venner så længe, næsten 10 år. Jeg elsker dig så højt, og jeg savner dig, savner du mig?
Du har altid givet mig den her kærlighed indtil nu, hvad har ændret sig?
Jeg følte mig elsket og speciel når vi var sammen, når vi talte og når vi skrev sammen men nu er du så kold. Jeg føler mig alene og ligegyldig. Du var min eneste ven, min bedsteven. Nu føles det ik som om vi overhovedet er venner mere. Jeg føler mig som det her irriterende kryb som du ikke kan komme af med. Jeg føler mig glemt.
Hvad har jeg gjort til at jeg fortjener det her?
Du har ændret dig.. Eller er det mig der har ændret?
Jeg vil gøre alt for at få dig tilbage, gøre alt for at du ser på mig på samme måde som du gjorde da vi var små.
Er det gået op for dig hvor stor en taber jeg er? Er jeg en dårlig ven? Bare hjælp mig til at forstå.
Jeg er intet uden dig. Jeg har ingen lyst til livet, du gav mig håb.
Du har ikke brug for mig mere, jeg gør dig ikke glad mere. Jeg er ikke nok, jeg er ikke god nok,jeg bliver aldrig god nok.
Jeg elsker dig stadig men du elsker ikke mig. Jeg er intet i dine øjne. Og det knuser mit hjerte.
Jeg finder aldrig nogen så god som dig, som jeg kan være mig selv med og have det sjovt med.
Du gjorde mig så glad.. En glæde jeg aldrig kan finde igen.

Hej bb. Jeg skriver meget, som historie og digte. Det er ikke det bedste men det er den bedste måde jeg kan sætte ord på mine følelser.
Det var også mig der skrev digtet med titlen fortabt. For at være ærlig ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg sendte det til jer, jeg havde vel bare brug for at dele det med nogen.
Gennem hele min skolegang har jeg ikke haft så mange venner, og jeg er blevet mobbet en smule så som blevet kaldt navne, skubbet, slået og folk har kastet ting efter mig.

Jeg får hjælp, men jeg syns ikke at jeg for noget ud af det. Jeg for det ikke bedre, faktisk føler jeg at jeg for det værre. Jeg kan ikke længere gå udenfor uden at være ekstremt bange, jeg er så bange for andre mennesker, hvad de tænker om mig og at møde gamle klassekammerater. Og jeg er bare blevet rigtig alene, jeg har ingen venner mere. Har haft en bestemt person som jeg har holdt rigtig meget af og stadig gør, digtet over beskriver sådan set det meste.

Jeg har tænkt lidt på at få mig selv indlagt, jeg vil så gerne væk fra den her smerte men jeg har vel heler ikke helt lyst til at dø.
Jeg har haft det så dårligt siden jeg var omkring 10 år og jeg ved bare ikke om jeg kan fortsætte, jeg er så ødelagt og træt.
Ingen holder af mig udover min mor og jeg føler mig så ynkelig.

Jeg tog en masse piller den anden dag men jeg endte med at kaste dem op igen og er allerede igang med at planlægge noget andet. Jeg har ikke fortalt nogen om pillerne, jeg er alt for flov, jeg føler mig bare så dum og egoistisk.

Jeg har været i udredning for omkring et år siden og skal igen om to uger, og jeg er bare så bange. Første udredning var det rene mareridt og jeg vil virkelig ik igennem det igen, men jeg har intet valg. Og jeg håber på at kunne være død inden

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Når jeg læser dit brev her til brevkassen, er der to ting, jeg med det samme kommer til at tænke på. Den første ting er, at jeg synes det er virkelig godt, at du skriver herinde og deler dine ord og tanker med mig. De tanker og følelser, du beskriver, er nemlig slet ikke tanker og følelser, man skal gå rundt med alene. Den anden ting, jeg kommer til at tænke på, er, at jeg synes, du er rigtig god til at sætte ord på dine tanker og beskrive, hvordan du har det. Jeg er overbevist om, at det er en evne, der vil gøre det nemmere for dem, der skal hjælpe og støtte dig til at få det bedre. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer, du kan overveje.

Du indleder dit brev med et digt, der handler om en rigtig god ven. Et venskab, som ikke længere er det samme efter næsten 10 år. Nu ved jeg naturligvis ikke, om der er sket noget – om der har været en konflikt, et skænderi eller måske noget helt andet. Og om det måske er noget der kan løses ved at snakke med ham eller hende? Måske du heller ikke selv helt ved det?

Nogle gange slutter venskaber bare helt af sig selv. Måske vokser man fra hinanden. Og hvis man fx har været venner gennem hele folkeskolen, kommer man bagefter et andet sted hen, hvor man måske får nye venner og interesser. Det sker for mange. Og det betyder ikke at venskabet er slut for altid, men det kan være for en periode. Derfor kan det stadig føles enormt hårdt, hvis du stadig har samme lyst til venskabet, som altid.

Uanset hvad der er sket, behøver det slet ikke betyde, at der er noget i vejen med dig eller at du har været en dårlig ven. Tværtimod er jeg overbevist om, at du har været en god ven. Faktisk en så god ven, at han eller hun gerne ville have dig som ven i 10 år. Og jeg er overbevist om, at du indeholder lige præcis de kvaliteter og egenskaber, der gør det både sjovt, spændende og lærerigt at have en ven som dig. Præcis de samme kvaliteter vil du kunne bruge i jagten på nye venner og bekendtskaber.

Man kan få nye venner mange steder og på mange forskellige måder.
De fleste møder nye venner i skolen eller til fritidsaktiviteter. Går du til noget, som måske kunne åbne døren for at møde en anden ny god ven? Jeg har talt med mange unge, der mistet venskaber eller aldrig har haft nogle rigtige venner. Flere af dem har så mødt nye bekendte via Ventilen. Du kan læse mere om Ventilen her.

Du fortæller i dit brev, at du for ikke så længe siden tog en masse piller – men at du heldigvis kastede dem op igen. Du fortæller også, at du ikke har fortalt nogen om det. Jeg vil foreslå dig at overveje, om du ikke alligevel kunne fortælle om det til andre? Der er nemlig ikke noget at være flov over. Alle kan komme helt derud, hvor det kan være svært at overskue, hvordan man skal komme videre. Men netop her er det rigtig vigtigt ikke at gå alene.

Du skriver, at du har lyst til at komme væk fra smerten, men jo egentlig ikke har lyst til at dø. Det håber jeg du vil holde fast i. For selvom alting sommetider kan føles håbløst, så er der altid en anden løsning end døden. Og du kan godt komme væk fra smerten på en anden måde, det gælder bare for din mor og for de professionelle omkring dig, om at finde den rigtige behandling for dig.

Måske kunne du fortælle om det med pillerne, når du her om lidt skal til udredning? Dem, der skal udrede dig, er nemlig på din side. De er interesseret i, at du får hjælp og støtte, så du får det bedre. Og jo mere om dig selv, du fortæller til dem – jo bedre muligheder har de for at hjælpe dig. Måske kunne du endda overveje at lade dem læse dine breve her til brevkassen? I brevene sætter du nemlig på en rigtig fin måde ord på de følelser og tanker, det kan være svært at skulle fortælle om. Jeg håber, du tør være lige så åben overfor dem, som du har været overfor mig.

Du skriver også i dit brev, at du efter det med pillerne har været i gang med at planlægge noget andet. Hvis tankerne fylder og du begynder at planlægge at gøre skade på dig selv, er der heldigvis også hjælp at få hele døgnet. Fordelt over hele landet er der psykiatriske skadestuer. Gennem skadestuerne kan du lade dig indlægge. Nogle gange kan det nemlig godt virke beroligende, at der er professionelle omkring en, der hjælper en til ikke at gøre skade på sig selv. Måske kunne din mor støtte dig?

Nogle gange kan det også hjælpe at have nogen med til en samtale. En, som man kender godt og er tryg ved. Måske kunne du spørge din mor, om hun har mulighed for at støtte dig i forbindelse med udredningen? Og måske tage med dig?

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Og jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Jeg både tror og håber, at den udredning, du om lidt skal igennem, vil blive en positiv oplevelse for dig. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat