Kære pige på 14 år.
Tak for dit brev, som jeg blev meget berørt over, da jeg læste det. Jeg har en fornemmelse af, at du harskrevet to andre breve også, men jeg har valgt at svare på dette brev, så du ikke kan genkendes.
På trods af en meget vanskelig barndom, har du indtil nu kunnet bevare håbet og optimismen. Det fortæller mig, at du inderst inde har en råstyrke, som har hjulpet dig gennem alle de forfærdelige ting, du har levet med, siden du blev født.
Men nu er du kommet til et punkt, hvor du ikke kan rumme mere, og derfor har du lyst til at forsvinde fra denne verden.
Dette tidspunkt er kommet, efter at du har været i plejefamilie i 1 år. Det er ikke usædvanligt, at man kan klare en hel masse svære ting, mens man er midt i dem - også når man er barn, men når man så kommer væk fra alt det forfærdelige, og livet derfor egentlig skulle blive bedre, kan man pludselig mærke, hvor svært det hele har været, og så kan det føles så håbløst, at man har mest lyst til at give op og forsvinde. Måske er det sådan, det er for dig..?
Men tro mig, der er håb for dig. Ellers ville du ikke have kunnet klare livet indtil nu.
Du skriver, at dine forældre ikke har ændret sig, og jeg fornemmer, at du havde håbet på, at de ville gøre det. Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over det, men jeg tænker, at det måske er for svært for dem efter så mange år med vanskeligheder. Jo længere man lever med et meget problemfyldt liv, jo sværere er det at ændre.
Men du er på vej til at blive voksen og har mulighed for at vælge en anden vej i livet, hvis du vil.
Men det kræver, at du får noget hjælp til det. Du skriver selv, at du har brug for, at der er nogen, der tager sig af dig. Det synes jeg lyder fuldstændig rigtigt.
Jeg tænker på, om dine plejeforældre ved, hvor svært du har det lige nu, eller om det er noget, du holder for dig selv? Mon der er en mulighed for, at de vil hjælpe dig? Eller har du tillid til andre voksne, som du kunne betro dig til?
Jeg ved godt, at det kan være svært at åbne op og at kunne tro på, at voksne vil hjælpe dig, for det har du sjældent oplevet i din barndom, men jeg tænker, at du har skrevet et meget udtryksfuldt brev, som du måske kunne vise.
Vi kan også hjælpe dig her fra Børns Vilkår med en bisidder, der er en person, som kan støtte dig og hjælpe dig til at finde ud af, hvad du har brug for. Du kan læse mere om bisidderordningen her >>. En bisidder vil også have mulighed for evt. at formidle hjælp til dine søstre, som du er bekymret for.
Jeg håber inderligt, at du vil finde en person, der vil lytte til dig og tage sig af dig, så du igen kan finde din optimisme og dit håb frem. De to gode egenskaber gemmer sig langt inde i dig lige nu, men de er der stadig, og de kan komme frem igen og hjælpe dig videre i livet.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
