Brev

Tamponer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Det kan være ret forvirrende og svært at finde ud af, hvordan man lige gør med sådan en tampon.

Der er forskellige størrelser og tamponer at vælge imellem. Så jeg vil råde dig til at øve dig med den mindste størrelse du kan købe - mini. De fleste tamponer kommer dog med et pap- eller plastiskhylster, som man bruger til at føre tamponen ind. Tamponen suger jo fugt fra skeden, og derfor skal man give sig god tid til at føre tamponen på plads. Snoren skal hænge ud af skeden, så man forsigtigt kan trække i den, når tamponen skal ud igen. Man skal ikke være bange for at skubbe tamponen for langt ind - den kan ikke komme så langt ind, at man ikke kan få fat i den igen - vigtigt at snoren er ud af skeden. Hvis det gør ondt at have tamponen inde i skeden, er det ofte fordi, at den sidder for langt ude. 

Det er en god idé at starte med at sætte tamponen ind meget stille og roligt. Så det er vigtigt, at man er et sted, hvor man ikke føler sig presset til at skynde sig. Ofte går det lidt lettere, hvis man kan løfte det ene ben lidt. Man kan f.eks. sætte den ene fod på låget af toilettet, sætte sig på hug eller ligge på siden (især de første gange). På den måde er det måske også lidt lettere at komme til og sætte tamponen op, mens man stille puster vejret ud. Det kan være en idé, lige at tjekke sin skede ud - ved at kigge med et spejl. Det kan give en god fornemmelse for, hvordan du bedst muligt sætter tamponen ind. 

Når man køber en pakke tamponer er der tit en vejledning med tegninger, der viser, hvordan man skal sætte tamponen op. Den ligger gerne inde i æsken (der er tit en masse tekst på, men hvis man folder papiret ud, er der også gerne en billede vejledning). Måske giver det hele mere mening, når du har set den? Hvis man søger ”tampon hvordan gør man” på Google, kommer der også et par vejledninger frem. Det kan måske også hjælpe?

Ellers kan det godt kræve nogle forsøg, før det lykkes, så det er bare med at prøve – og have lidt tålmodighed, så skal det nok komme.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat