Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Venindes bror

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år!

Hvor er det fantastisk, at du har mødt en sød fyr, som du skriver sammen med. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er hyggeligt og dejligt at skrive søde ting og sende hjerter til hinanden.

Det lyder som om, at det måske bliver en lille smule skræmmende for dig, når han foreslår, at I skal mødes. Det kan jeg godt forstå. Jeg tror, der er mange, der synes, det er hyggeligt at skrive sammen, men som måske ikke rigtig har lyst til mere end det. Det bliver ligesom lidt mere ’alvorligt’, når man mødes i virkeligheden. 

Man kan også sige, at I jo endnu ikke rigtig kender hinanden så godt endnu. I har kun mødtes en gang. Måske bliver det derfor lidt for alvorligt for dig, at han skriver, at han er forelsket i dig og tilmed vil mødes? 

Samtidig er du måske også bange for, at noget af den magi, I har opbygget ved at skrive sammen, forsvinder, når I mødes rigtigt? Det vil jo være en anden situation, hvis I lige pludselig står overfor hinanden. Så skal I ’finde’ hinanden, og snakke sammen på en anden måde, end I har kunnet gøre, når I skriver sammen. 

Du beskriver så fint, hvordan man kan være forelsket i at have en kæreste. Det, tror jeg, mange kan genkende. For det er da skønt at drømme om. Virkeligheden kan godt være anderledes, og måske er du derfor ikke rigtig parat til at have en ’rigtig’ kæreste? Eller også skræmmer det dig, at han er lidt ældre end dig? 

Uanset hvad, er det rigtig vigtigt, at du lytter efter, hvad du selv har lyst til. Og siger fra, hvis du kan mærke, at det ikke duer for dig. Jeg synes, det er helt i orden, hvis du siger til ham, at du ikke har lyst til at mødes lige nu, men at du gerne vil fortsætte med at skrive med ham. Så må du se, hvad han siger til det. Hvis han har et stort behov for at mødes, skal du måske afslutte kontakten med ham, fordi du har brug for noget andet. Han vil måske også sige, at han gerne vil mødes om noget tid. Så må du se, hvordan du har det til den tid. 

Med hensyn til hans alder, så skal du igen selv mærke efter. Der er ikke noget ulovligt eller forkert i at være kæreste med ham. Men han er selvfølgelig lidt længere fremme i sin udvikling – både personligt og på det seksuelle plan. Hans venner er sikkert også ældre, og måske er han også flyttet hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at du lytter til dig selv og ikke gør noget, du ikke er klar til. 

Din veninde har ikke krav på at vide, at du skriver med hendes bror. Men måske er det utrygt for dig ikke at vide, om broren pludselig fortæller det? Hvis I også plejer at fortælle hinanden alting, er det måske meget godt at gøre det? 

Hvordan ville hun mon reagere, hvis du skrev det til hende i en SMS eller i et brev?  Du kunne fx forklare hende, hvorfor du ikke har fortalt det før. Og skrive, at du håber, det ikke går ud over jeres venskab. Så kan I sikkert snakke om, hvordan I vil passe på jeres venindeforhold - både hvis det viser sig, at du og broren bliver kærester, eller hvis du vælger ikke at have mere med ham at gøre.

Jeg håber, du vil mærke efter og tage tingene i et tempo som passer dig. 

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat