Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Veninde og fællescrush

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor lyder det til, at du og din bedste veninde har et rigtig skønt venskab, hvor I virkelig passer godt på hinanden. Men jeg forstår, at det skaber nogle dilemmaer og svære situationer, nu hvor I godt kan lide den samme fyr.

Jeg kan læse i dit brev, at du allerede har gjort meget. Det er stærkt gået! Og det er også virkelig godt, at du har skrevet brevet her, sådan at du kan få ”luftet tankerne” lidt. Hvis du kan følge mig?

Det lyder til, at I allerede snakker meget med hinanden om hvilke følelser I har for drengen, men også hvordan I selv har det – og hvad I ønsker jer for hinanden. Det kan være en rigtig god ide, at I bliver ved med at være åbne og ærlige overfor hinanden. Selvom det kan være svært, for det lyder til, at I rigtig gerne vil passe godt på hinanden.

Du skriver, at problemet ikke så meget er, at I skændes ”om” fyren, I begge kan lide, men snarere tværtimod.

Fx fortalte du ikke i starten om dine følelser og har sagt, at du er okay med hvis din veninde og drengen får noget sammen. Din veninde vil ikke finde sammen med ham, fordi hun ikke vil risikere at såre dig.

Jeg ser det som et tegn på, at både du og din veninde er meget omsorgsfulde og betænksomme. Men det lyder også til, at I skal huske at passe på jer selv også.

Med det mener jeg ikke, at I skal glemme jeres værdier, styrker og jeres venskab. Men det er også vigtigt, at I selv er glade og tro mod jer selv og jeres ønsker. Det kan I gøre ved både at være ærlige overfor hinanden, men også jer selv omkring jeres følelser og ønsker

Du kan jo fx overveje:

  • Vil du blive gladere ved at finde sammen med drengen? Eller blive tættere venner med ham?
  • Hvordan ville du få det hvis din veninde fandt sammen med ham? Hvordan ville det føles? Og hvordan ville det føles hvis de blev kærester og rigtig glade for hinanden?
  • Hvad vil det betyde for dit og din venindes venskab, hvis en af jer skulle finde sammen med ham? Er det bedst hvis ”ingen af jer” finder sammen med ham?

Når det så er sagt, så kan du og din veninde jo ikke alene beslutte jer for, om en af jer evt. kan få noget med fyren. Mon en af jer har snakket med ham om, om han har følelser for jer?

Måske kan du og din veninde bruge brevet her, til at få snakket sammen om, hvad I kan gøre fremadrettet. Følelserne kan jo også med tiden udvikle sig – både i den ene og den anden retning. Og det er helt okay.

Jeg håber, at I vil blive ved med at passe godt på jeres venskab, men også at du vil give plads til, at mærke efter, hvilke følelser du har. Og så skal du vide, at det er helt okay, at det er en svær situation at stå i.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat