Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

toxic forhold og udnyttelse?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev, hvor du beskriver, at have været i et forhold de sidste 7 måneder. Din kæreste holder dig hemmelig for hans venner, og du føler at I kun ses til sex.

Du lyder til at have hjertet på rette sted, og det er godt. Man skal huske at lytte til sig selv, mærke efter, og ikke være en del af noget man ikke har lyst til.

Jeg synes du skal tage en snak med din kæreste. De bedste forhold er dem hvor man kan tale sammen om alt ting, giver hinanden plads til at være sig selv og ikke bliver jaloux.

Jeg tænker, at du skal tale med ham stille og rolig omkring jeres forhold. Spørg feks. hvorfor han synes det er akavet at præsentere dig som kæreste ? Du skriver det er grundet din sociale angst, men det tænker jeg at I sammen kan udvikle på, hvis du bare møder hans venner i små grupper fremfor til store fest sammenhænge ?

Sig at du har lyst til, at I bliver et offentlig par. Det er vel ikke for meget at forlange efter 7 måneder… Fortæl ham også at du ikke bryder dig om når han flirter med andre – det gør dig ked af det, og usikker på om han kan lide dig.

Du skal også mærke ekstra godt efter hos dig selv i denne tid. Mon du overhovedet er forelsket i denne fyr? Mon det bobler i maven, når du tænker på ham? Og hvad er det ved ham,  der giver dig lyst til at være kæreste med ham? Måske kan du skrive det ned, så du får et overblik over, hvad du har det bedst med.

Sex er dejligt med den rette person, men hvis kun du gør det af pligt for hans skyld, så føles det måske ikke rart for dig.

Kærlighed kan være kompliceret, men med åben og god kommunikation så kan man komme langt.

På vores hjemmeside kan du også læse mere om kærlighed og finde gode råd: Kærlighed

Du kan altid ringe til os på BørneTelefonen på 116111 – vi har også chat og SMS. Vi vil gerne snakke med dig, hvis du har brug en voksen, der lytter og hjælper.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat