Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

kærester eller ej? slå op?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14-årige pige.

Mange tak for dit brev. Hvor er det modigt, at du henvender dig til os her på BørneTelefonens Brevkasse.

På den ene side beskriver du, i dit brev til os, at du har større følelser for din mega søde kæreste sammenlignet med dine andre venner. På den anden side tvivler du på, om du kan lide din kæreste på kærestemåden.

Jeg ved fra andre børn og unge, jeg har talt og skrevet med, at det kan være et stort dilemma at vide om man bør slå op med sin kæreste eller ej – også selvom man måtte elske sin kæreste meget højt. Jeg forstår derfor godt, hvis du føler, at der er  en svær beslutning, du skal træffe.

  1. Jeg tror, at det vil være en god idé, hvis du skriver en liste med fordele og ulemper ved at have din kæreste, som din kæreste. Med listen kan du måske få et overblik over, hvad du egentlig ønsker med dit forhold. Måske du bør gøre dig overvejelser om du kan acceptere den tvivl, du oplever i dit parforhold lige nu – eller om du bør handle på den nu. Det kan være, at du bør skrive ned, hvad du vil savne ved din kæreste, hvis du går fra hende, og hvad du indledningsvis ønskede med jeres forhold.
  2. Jeg tænker også, at det også vil være en god idé, hvis du fortæller din kæreste om de tanker, du har gjort dig. Hvis det er svært at skulle indlede den samtale, kan du måske skrive et brev til hende. Hos BørneTelefonen har vi lavet en guide til, hvordan man kan skrive et sådan brev.

Jeg ligger særligt mærke til, at du skriver, at du ikke vil ikke sabotere det venskab og den gruppedynamik, I har sammen. Det, at du gør dig den slags overvejelser, viser mig, at du er meget betænksom og omsorgsfuld overfor din kæreste – som jo også er din ven.

Jeg kan desværre ikke garantere, at din kæreste – Sofie – fortsat vil være din ven, hvis ikke du ønsker, at I skal være kærester fremadrettet. Jeg kan dog opfordre dig til at få det, du skriver om her, sagt til hende.

Det vil helt sikker kræve mod af dig, men jeg mærker, at du har masser af mod. Det er vigtigste er, at du får noget afklaring. Ellers kan du måske risikere, at dine følelser kommer til at fylde så meget, at du slet ikke vil kunne fokusere på noget andet end din relation til Sofie. 

Jeg håber, at du har fået en nogenlunde idé til, hvad du kan gøre for at finde ud af, om du har virkelig følelser for din kæreste.

Det er en svær beslutning. Jeg hepper på dig, og jeg tror, at du finder den helt rette løsning – for dig og for jer.

Husk, at du også er velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111. Vi har rådgivere, der meget gerne vil lytte og tale med dig. Vi har åbent alle dage, alle timer.

Du kan også kontakte Privatsnak, hvor de ved særligt meget om krop, pubertet, følelser, forelskelse, sex og prævention. Her kan du også stille spørgsmål og få gode råd ved at ringe eller chatte. Deres nummer er 7020 2281. De hår åbent fra kl. 15-19 alle hverdage.

Både hos BørneTelefonen og hos Privatsnak vil du være anonym – ligesom du er i dette brev.

God sommer og kærlige hilsener

BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat