Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min kæreste slår mig og tvinger mig til sex

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på knap 15 år! 

Hvor bliver jeg glad for at se, at du reagerer og søger hjælp! For det er SLET ikke okay at blive slået. Vold er forbudt. Det samme gælder at tvinge en anden til sex. Det er faktisk voldtægt. Din kæreste kan derfor straffes for den måde, hun behandler dig på. Hun gør noget meget ulovligt. 

Derudover har hun sex med dig, selvom du er under den seksuelle lavalder. Det er også ulovligt. Personer over 15 år må ikke have sex med nogen under 15 år. Sådan er loven lavet for at beskytte børn og unge mod at blive udnyttet seksuelt af voksne eller unge ældre end dem.

Du fortæller, at du elsker din kæreste, og at du ikke vil miste hende. Jeg forstår godt, at man kan elske en, der ikke behandler en godt. For din kæreste har sikkert også gode sider. Men det er vigtigt, at man alligevel får sagt fra og stopper forholdet, når der er vold og seksuelle overgreb tilstede. 

Vold, tvang og voldtægt er nemlig ødelæggende for en. Og selvom du elsker din kæreste, og hun sikkert også dig, så er de ting, hun udsætter dig for ikke gode for dig. Både nu og på lang sigt kan dit forhold til din kæreste derfor være rigtig skidt for dig. Både fysisk og psykisk. 

Jeg synes derfor, at du skal søge hjælp til at komme ud af forholdet. Ved at sige fra overfor din kæreste, så hjælper du faktisk både dig selv og også hende. For hun har helt klart brug for hjælp til at lære at lytte til og respektere andres grænser. Hun har brug for hjælp til ikke at blande vold ind i kærlighed. 

Jeg vil derfor anbefale dig, at du går ind på Bryd Tavsheden https://www.brydtavsheden.dk/ – læs her om, hvorfor vold mellem kærester er meget skadelig. De tilbyder også rådgivning, som jeg tror, kunne være rigtig god for dig. 

Jeg synes også, du skal overveje at kontakte Center for Voldtægtsofre http://www.voldtaegt.dk/ For når din kæreste tvinger dig til sex, så er det faktisk voldtægt, hun udsætter dig for. Også selvom du måske tænker, at det er noget, der sker for piger. Eller at voldtægt er noget en fremmed udsætter en for. Men sådan er det ikke. Langt de fleste overgreb begås af nogen, man kender. Og drenge udsættes også for voldtægt. 

Se også filmen Nogle ting er svære at sige her: http://www.youtube.com/watch?v=GTDN-lFBOFE

Jeg foreslår, at du også taler med en voksen, som du kender godt, og som du stoler på. Måske kunne din far eller din mor være rigtigt gode at tale med? Måske har de allerede lagt mærke til, at noget er galt og bliver derfor lettede over, at du går til dem, så de kan hjælpe dig.

Det kan også være, at du har en god ven, hvis mor eller far det er nemmere at tale med. Eller en anden voksen. Din lærer? Sørg i hvert fald for at få hjælp fra nogle voksne. For du fortjener stor støtte efter det, du har været udsat for. 

Jeg ønsker dig alt det bedste
Kærlig hilsen
Børnetelefonen

 

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat