Min kæreste gør mig ikke glad
Hej Børnetelefonen..
Jeg er kærester med den her dreng og vi har været kærester i flere måneder nu, men han gør mig bare ikke glad. Tværtimod gør han mig ked af det.
Han vil hele tiden skændes og hvis vi så diskuterer om et eller andet bliver han meget sur, sådan at han kan finde på at sige virkelig onde ting fordi han ved at det rammer mig.
Jeg elsker ham , virkeligt. Men jeg føler måske bare ikke at det er det værd. Jeg har prøvet at snakke med ham om det men så begynder han at blive sur over at jeg beklager mig.
Jeg føler han bestemmer over mig, fordi uanset hvad jeg gør vil han bestemme om det er “rigtigt eller forkert”.
Misforstå mig ikke, vi har nogle (få) tidspunkter hvor vi er sammen alene hvor alt virkelig bare er fantastisk. Men de øjeblikke bliver bare så hurtigt slået til jorden hvis der opstår en diskussion, hvilket der virkelig gør tit.
Jeg skriver til jer fordi jeg ikke kan bestemme mig for om det er det hele værd. Min selvtillid er helt kørt ned efterhånden og jeg kan næsten ikke kende mig selv..
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.