Hej dreng på 13 år.
Forelskelse kan være en rigtig dejlig følelse. Men det kan også være en trist følelse. Og det hænger tit sammen med, om man føler at forelskelsen er gengældt. Så hvis man ikke føler at personen kan lide én, ja så føles det ikke så rart at være forelsket. Præcis lige som du skriver, kan det føles som en ulykkelig forelskelse. Og det kan gøre helt ondt i maven, når man har det sådan.
Det lyder hyggeligt, at I før skrev sammen hver dag, pigen fra din klasse og dig. Og det var da dejligt, at det ofte var hende der skrev til dig. Det kunne være et tegn på, at hun havde lyst til at komme i kontakt med dig. I hvert fald dengang.
Du skriver, at hun hverken snakker eller skriver med dig nu. Betyder det mon, at hun heller ikke svarer tilbage hvis du skriver til hende først? For det er jo ikke særlig rart at blive ignoreret. Hvis det nærmere betyder, at hun ikke længere er den første til at skrive, så er det måske nu, du skal til at skrive til hende først?
Måske vil det være en god ide at spørge hende direkte, om der er en grund til du ikke hører så meget fra hende mere. Det kan jo være, hun måske godt kan lide dig, men blev træt af, at det altid var hende der skrev til dig først? Eller der kan være 1000 andre forklaringer. Og det ville da være rart for dig at finde ud af hvorfor? For det er ikke sjovt at gå og føle, at man har gjort noget forkert. Især når du ikke ved, hvad det er.
Jeg ved, det kan være rigtig svært at spørge hende, for du står i en sårbar situation. Hvis det kunne være nemmere for dig, kunne du jo også skrive det i et brev eller en besked? Du kunne måske starte med at foreslå, at I begynder at skrive sammen igen, du kan fx sige at du savner da I skrev sammen. Det kunne være spændende at se, hvordan hun reagerer på det. Måske synes hun, det er dejligt, hvis du turde spørge hende.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
