Bi.- eller en fase?

Kære dreng på 15 år

Mange tak for dit brev. Det er helt fint, at du har skrevet en mindre roman, for du har jo meget på hjerte.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg på ingen måde synes, at du er svag. Du står ved dine følelser, også når de ikke er der, sådan som du oplevede over for din eks. – og det er stærkt og kræver selvindsigt!

Du fortæller, at du er forvirret, og den følelse tror jeg, at mange piger og drenge i din alder kan nikke genkendende til. Der dukker mange spørgsmål op til livet, om sig selv og andre, også især når det drejer sig om sexualitet, hvem er jeg og hvad er jeg, vil jeg føle sådan altid  - der er rigtig mange spørgsmål om identitet og om fremtiden. De spørgsmål til livet er særligt stærke i den periode af livet du står i, og det gode ved livet er, at man kan udvikle og forandrer sig livet igennem. Måske er det en overgangsfase, måske er det bare sådan livet også kan være... 

Du overvejer, om du er biseksuel, eller om du er i det, du så fint kalder en overgangsfase. Mon du tænker på overgangen fra at være barn til voksen, hvor der er mange ting omkring én selv, der forandrer sig? Udforskningen af ens seksualitet er et vigtigt led i denne overgang, og det er naturligt at være nysgerrig i forhold til at udforske sin seksualitet. Det er også almindeligt at være optaget af både piger og drenge - også at kunne tænde på begge køn, så det er svært at sige, om du er biseksuel eller ej.

Der er faktisk også en del, som aldrig kommer til at føle, at de er enten bi-, homo- eller heteroseksuelle, fordi seksualiteten kan forandre sig livet igennem - måske vil det være en hjælp at læse et svar om sexualitet til en anden her i brevkassen. Her beskriver sexualitet som andet end at være i kasser, men mere som et spekter https://bornetelefonen.dk/brevkassen/homo 

Du kan også læse mere om sexualitet inde på rådgivningen hos Sexlinien her: http://www.sexlinien.dk/default.aspx?ID=28989

Det er dejligt at høre, at du taler så godt og åbent med din veninde. Det håber jeg, at I kan blive ved med. Hun kan måske også være en god støtte, hvis du på et tidspunkt føler dig sikker på, at du er biseksuel og får lyst til at fortælle det til venner og familie.

Det lyder som om, at det med at fortælle det til venner og familie fylder en del. Mange er nervøse for at ”springe ud”, men jeg synes, at det er ærgerligt, hvis du går rundt og frygter andres reaktion, inden du overhovedet er sikker på, om du er biseksuel. Husk at du bliver ved med at være den samme person, uanset hvilke(t) køn, du tiltrækkes af. Hvis man tør stå ved sig selv og har det godt med at være, som man nu engang er, vil man ofte få respekt, og samtidig er det nemmere at komme sig overens med andres reaktioner, hvis nogen skulle finde på at grine af én. Det kender du måske fra andre sammenhænge? Samtidig kan jeg sagtens følge bekymringer for reaktioner fra andre, og de konsekvenser det måske fører med sig. Nogen gange kan det være 'nemmest' at tale med sine forældre om det, og holde det der og måske blandt et par tætte og tillidsfulde venner/veninder. Andre gange føles det 'nemmest' at tale med sine venner og kammerater, og holde det for sig selv i familien. Jeg tænker du bedst ved, hvad der vil være ok for dig - du kender jo familien og din omgangskreds bedst.

Hvis bekymringerne i forhold til familie og venner bliver ved med at fylde, håber jeg, at du vil ringe til os på BørneTelefonen på telefonnummer 116111. Vi vil rigtig gerne snakke med dig. Du kan selvfølgelig også ringe til Sexliniens telefonrådgivning på telefonnummer 70202266.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen