Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bi.- eller en fase?

Heej,

jeg er 15 år gammel, jeg bliver 16 her i April. Jeg er i den overgangs alder hvor man tænker for meget på sin fremtid, og for lidt på sin nutid.. I laang tid, nok halvandet år, har jeg nydt at se på andre mænds kønsorgan.. Af den grund føler jeg mig ikke helt som om jeg er normal.. Jeg har haft én kæreste, som jeg fandt ud af jeg faktisk ikke rigtigt kunne lide alligevel, så jeg slog op med hende.. Jeg kunne have været som alle andre drenge, og misbrugt muligheden til at have sex med hende, fordi hun gerne ville, men jeg kan ikke have sex med hende, hvis jeg ikke elsker hende.. Jeg føler mig svag, og fucking sentimental.. Jeg ville så gerne bare møde en pige, som jeg faktisk kan lide.. Sagen er den.. At.. Det har jeg gjort.. Men hun kunne ikke lide mig.. 🙁 Det smed mig ind i en mindre depression, og det skal jeg ikke kunne sige om i har prøvet? Men, hun er idag, nu min allerbedste veninde.. Jeg snakker med hende om alt, også det her. Jeg føler stadig jeg kunne være med hende forevigt, selvom det er et år siden.. 🙁 -Så for cirka halvandet til to år siden, begyndte jeg også at se på andre mænd.. Hehe, har jo fået skrevet en mindre roman.. :-).. Men.. Jeg føler mig stadig forvirret.. Fordi, jeg ved jeg ikke er homoseksuel (kan ikke lide at bruge ordet ”bøsse”) da jeg virkelig kan lide E. (som hun hedder) og samtidig også kan lide mænd.. Så jeg må enten være i en overgangs fase, eller så er jeg biseksuel.. Jeg er, for the matter of fact, også bange for at fortælle mine venner og familie.. 🙁 Er bange for grin bag min ryg.. Any advice?

-Tak.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Mange tak for dit brev. Det er helt fint, at du har skrevet en mindre roman, for du har jo meget på hjerte.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg på ingen måde synes, at du er svag. Du står ved dine følelser, også når de ikke er der, sådan som du oplevede over for din eks. – og det er stærkt og kræver selvindsigt!

Du fortæller, at du er forvirret, og den følelse tror jeg, at mange piger og drenge i din alder kan nikke genkendende til. Der dukker mange spørgsmål op til livet, om sig selv og andre, også især når det drejer sig om sexualitet, hvem er jeg og hvad er jeg, vil jeg føle sådan altid  - der er rigtig mange spørgsmål om identitet og om fremtiden. De spørgsmål til livet er særligt stærke i den periode af livet du står i, og det gode ved livet er, at man kan udvikle og forandrer sig livet igennem. Måske er det en overgangsfase, måske er det bare sådan livet også kan være... 

Du overvejer, om du er biseksuel, eller om du er i det, du så fint kalder en overgangsfase. Mon du tænker på overgangen fra at være barn til voksen, hvor der er mange ting omkring én selv, der forandrer sig? Udforskningen af ens seksualitet er et vigtigt led i denne overgang, og det er naturligt at være nysgerrig i forhold til at udforske sin seksualitet. Det er også almindeligt at være optaget af både piger og drenge - også at kunne tænde på begge køn, så det er svært at sige, om du er biseksuel eller ej.

Der er faktisk også en del, som aldrig kommer til at føle, at de er enten bi-, homo- eller heteroseksuelle, fordi seksualiteten kan forandre sig livet igennem - måske vil det være en hjælp at læse et svar om sexualitet til en anden her i brevkassen. Her beskriver sexualitet som andet end at være i kasser, men mere som et spekter https://bornetelefonen.dk/brevkassen/homo 

Du kan også læse mere om sexualitet inde på rådgivningen hos Sexlinien her: http://www.sexlinien.dk/default.aspx?ID=28989

Det er dejligt at høre, at du taler så godt og åbent med din veninde. Det håber jeg, at I kan blive ved med. Hun kan måske også være en god støtte, hvis du på et tidspunkt føler dig sikker på, at du er biseksuel og får lyst til at fortælle det til venner og familie.

Det lyder som om, at det med at fortælle det til venner og familie fylder en del. Mange er nervøse for at ”springe ud”, men jeg synes, at det er ærgerligt, hvis du går rundt og frygter andres reaktion, inden du overhovedet er sikker på, om du er biseksuel. Husk at du bliver ved med at være den samme person, uanset hvilke(t) køn, du tiltrækkes af. Hvis man tør stå ved sig selv og har det godt med at være, som man nu engang er, vil man ofte få respekt, og samtidig er det nemmere at komme sig overens med andres reaktioner, hvis nogen skulle finde på at grine af én. Det kender du måske fra andre sammenhænge? Samtidig kan jeg sagtens følge bekymringer for reaktioner fra andre, og de konsekvenser det måske fører med sig. Nogen gange kan det være 'nemmest' at tale med sine forældre om det, og holde det der og måske blandt et par tætte og tillidsfulde venner/veninder. Andre gange føles det 'nemmest' at tale med sine venner og kammerater, og holde det for sig selv i familien. Jeg tænker du bedst ved, hvad der vil være ok for dig - du kender jo familien og din omgangskreds bedst.

Hvis bekymringerne i forhold til familie og venner bliver ved med at fylde, håber jeg, at du vil ringe til os på BørneTelefonen på telefonnummer 116111. Vi vil rigtig gerne snakke med dig. Du kan selvfølgelig også ringe til Sexliniens telefonrådgivning på telefonnummer 70202266.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

få flere gode råd og hjælp til køn og identitet

Er du i tvivl om, hvilket køn du identificerer dig som? Måske du allerede ved det, men er nervøs for at fortælle det?

Her på siden kan du få gode råd og hjælp til at sige det højt. Du kan også teste din viden om de forskellige kønsidentiteter.

læs og giv råd til at springe ud

Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?

Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.

Køn og identitet Andre der hjælper

FSTB

Rådgivning til transkønnede børn og unge om køn og identitet
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

LGBT+ Danmark

Rådgivning om seksuel orientering, kønsidentitet og seksualitet
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat