Kære pige på 12 år
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for din mor. Du lyder som en omsorgsfuld pige, der tænker meget over tingene.
Jeg ved fra andre børn og unge, der har en mor eller far der er syg, at det kan fylde rigtig meget. Mange går med en bekymring og utryghed, ift. hvordan ens forælder har det. Og mange oplever også, at holde tingene inde, fordi de ikke vil gøre de voksne bekymrede eller kede af det. Kan du mon genkende det?
Det er meget vigtigt, at man ikke går alene med sine tanker og bekymringer. Det er der ingen, der kan eller skal være.
Jeg synes faktisk, at du skal spørge din mor, helt stille og roligt, hvad der er sket, siden hun har et sår.
Det er der ikke noget underligt i at gøre. Hvis du tænker over det, ville de fleste nok spørge, hvis de så, at en anden havde et sår. Både børn og voksne. Så det kan du sagtens gøre.
Måske er der en logisk forklaring på såret? Det finder du ud af, hvis du spørger. Du kan måske fornemme ud fra måden, hun svarer på, om der er grund til at være bekymret.
Hvis det viser sig, at du har ret i den bekymring, så kunne du måske prøve at tale med din far om det. Ville du kunne det?
...eller en anden voksen, som du har tillid til. For hvis din mor skærer i sig selv, så er det vigtigt, at hun får hjælp.
Jeg tænker også, at det kunne være godt for dig, at tale med nogen om, hvordan det er at være dig. Gør mon allerede det?
Hvis du har eller får brug for at tale med nogen om det, som ikke er dine forældre, er du velkommen til at kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat.
Det er gratis, og du er anonym - og vi vil rigtig gerne være der for dig.
Der findes også noget der hedder Psykiatrifonden. Det er også en anonym og gratis rådgivning. Her taler de bl.a. med børn og voksne, der er i familie med én, der har nogle psykiske problemer. Og der findes også børnegrupper, hvor man kan tale med andre børn, der står i en situation, der ligner din.
Du kan finde deres hjemmeside her: http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
