Jeg vil i plejefamilie
Kære børnetelefonen.
jeg er en pige på 15 år og skriver til jer, fordi jeg virkelig gerne vil i plejefamilie, men ikke ved hvordan.
jeg er ikke glad for mig hjem, jeg er faktisk rigtig ulykkelig her, og også bare generelt den by jeg bor i.
min mor siger tit ting som “vi skal spare”, og det går rigtig meget udover mig, hvilket hun også ved. vi har tit ikke mad herhjemme, og når jeg er sulten må jeg jo så selv tage og købe noget for mine penge. men problemet er, at jeg ikke har nogle. jeg har godt nok et job, men min mor tillader mig ikke at få kortet.
desuden spurgte jeg engang ved morgenbordet sådan “elsker I mig egentlig?” og min mor med det samme sådan “nej”. hun havde også på et tidspunkt sagt hun fortryder mig. hun ødelægger gerne mine drømme, og det kan man også bare mærke på hende.
min far er til gengæld fin nok. men han er tit for meget. han passer på mig osv., men han gør også ting som gør, at jeg ikke føler mig tryg, som f.ek. at kigge på mine bryster. jeg havde på et tidspunkt en lidt nedringet tæt siddende trøje på, som jeg her i den kolde tid rigtig tit har under mit tøj. og så kom min far om hjørnet og skulle lige snakke med mig om noget, og jeg kunne se på ham, hvor hans øjne var. og de var altså under halsen.
generelt min familie er ik så glade for mig.
min bror har indirekte haft kaldt mig en luder, mens mine forældre og ene søster stod ved siden af og bare grinte ad det.
en del fra familien har sagt jeg bare skulle hænge mig, og jeg må indrømme at jeg tit har overvejet det.
ikke engang i skolen føler jeg mig tryg. folk gør ret tit grin med mig, drengene i hvertfald. pigerne kan være søde og flinke nok, men man må i hvertfald ik stole for meget på dem.
min dansk lærer har tit gjort grin med mig. fx skulle jeg på et tidspunkt analysere en sætning, sætter kryds, bolle etc., hvilket jeg har rigtig mange problemer med, hvilket hun også ved. jeg skulle lave det for hele klassen, og da alle fandt ud af, at jeg ikke kunne, begyndte alle bare at grine – også min lærer.
for mig er det slet ikke sjovt at være i skolen, mine lærer forventer alt for meget, og jeg kan slet ik følge med i halvdelen.
jeg må så til gengæld sige, at jeg har nogle fantastiske venner som virkelig prøver at være her for mig, og som tit har sagt jeg skulle gå på kommunen.
men jeg tør bare ikke.
jeg er bange for, at man ikke tror på mig, og igen vælger at tro på mine forældre.
for, engang for nogle år valgte min far at køre mig i skole. på vejen derhen slog han mig, men jeg husker ikke helt hvorfor.
da jeg kom på skolen, fortalte jeg det til en klassekammerat, og sammen gik vi til en pædagog. han valgte at give mig noget morgenmad, og så ringe til politiet.
da jeg kom hjem, fik jeg den største skideballe af min mor, “din far klappede dig bare, skam dig”
politiet valgte at tro på min far..
at mine forældre egentlig ikke gider mig, er noget de ikke rigtig sætter skjul på..
og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, for at være ærlig..
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
