Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Først og fremmest vil jeg sige, at der er rigtig mange piger på din alder, der har nogle af de samme følelser som dig. Når man er 16 år sker der så mange ting. Man skal tage så mange alvorlige beslutninger såsom: Hvad vil jeg med mit liv? Hvad vil jeg ikke?

Alle disse tanker kan være rigtig svære at rumme og overskue.
Dette kan også være medvirkende til, at man kan gå og være trist.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du har talt med din mor om det. Det kan være rigtig svært at få sagt, men det er så godt, at du har gjort det.
Jeg tænker, at det er en rigtig god idé at være ærlig overfor din mor. Du skal huske på, at hun er den voksne og vil gerne hjælpe dig. Hun bliver selvfølgelig ked af at høre, at du har det dårligt. Men faktisk er jeg sikker på, at hun bliver endnu mere ked af det, hvis ikke hun får det af vide.

Du skriver, at det bl.a. startede, da du var ved lægen, og hun spurgte, om du havde det godt psykisk. Jeg tænker på, om du mon kan huske, hvad det var for nogle tanker det satte i gang i hovedet? Om det var noget specifikt, der gjorde dig ked af det.

Jeg kan desværre ikke svare på, hvornår man har en depression. Der skal man have en samtale med sin læge.
Men jeg tænker, at du først og fremmest skal forstætte med at snakke med din mor om, hvordan du går og har det. Hun kan også hjælpe dig, hvis I synes, du skal tage en snak med lægen. Depressive tanker handler også om psyken, så når din læge nævner dette, så prøv at være åben og ærlig om hvordan du har det og om dine tanker og følelser. Du kan også nævne, du har tanker om det evt. kan være en depression, så kan lægen teste dig og uanset hvad rådgive dig om, hvordan du kan få det bedre.

Jeg synes, det lyder rigtig godt, at du skriver, at du også har gode dage. Det er et godt tegn. Jeg kunne godt tænke mig, at du prøvede noget. Den næste tid, skal du prøve at fokusere på de gode dage. Prøv at finde ud af hvad der gør dem gode.
Er det, når du er sammen med dine veninder? Hører noget god musik? Dyrker sport? Taler med noget familie?

Hvis du kan se et mønster i, hvad der giver dig en god dag, skal du gøre mere af det.
Det ville måske kunne hjælpe dig.

De bedste hilsner fra
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat