Depression?

Hej

Jeg er 16 år og er meget i tvivl om jeg har en depression.

Det startede for snart et år siden tror jeg. I starten sagde jeg det ikke til nogle, og prøvede nok lidt at undgå det. Men så begyndte jeg at snakke lidt med min veninde omkring, som har en depression. Hun er selv meget langt nede, så jeg ved ikke om det hjalp mig at skrive med hende. Vi snakkede lidt om ‘symptomerne’.

Men jeg fortalte min mor det lidt efter jeg havde snakket med min veninde. Det var virkeligt svært for mig at sige det til hende, og da jeg så sagde det, følte jeg måske ikke at hun helt forstod mig. Hun sagde at vi skulle holde øje med om det bliver værre, men at det måske også var en dårlig periode jeg var inden i. På en måde følte jeg mig rigtig lettet da jeg endelig havde fortalt hende det.

Efter et stykke tid hvor min mor kom ind på mit værelse et par gange og snakkede med mig for at hører hvordan det gik, fik hun mig til at få det værre. Jeg ved hun bare prøvede at hjælpe, men fordi jeg kunne se at hun blev påvirket af hvordan jeg havde det så fik jeg det endnu værre. Jeg lukkede mig selv mere inde, end jeg gjorde i starten, jeg sad kun på mit værelse. Og efter et stykke tid hvor min mor spurgte igen, så valgte jeg at lyve. Jeg sagde at jeg ikke følte at jeg havde en depression længere og at jeg havde det bedre. Og nu tror min mor at jeg har det bedre. Og jeg kan godt forstå hvorfor ingen lægger mærke til at jeg har det dårligt. For jeg skjuler det for alle. Og jeg er god til det.

Men mit spørgsmål er: Hvornår ved man om man har en depression? For jeg ved at der er mange mennesker som bare render rundt og siger at de har en depression uden rigtig at have en, hvilket jeg virkelig ikke kan klare at høre på. Så bl.a derfor har jeg ikke sagt det til mange mennesker, for hvis jeg nu ikke har en depression. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. For det startede bl.a. da jeg for over et halvt år siden tog til lægen fordi at jeg føler at jeg har svært ved at trække vejret. Men hun begyndte så at spørge om alt muligt psykisk, om jeg havde det godt derhjemme, og det satte nogen tanker i gang i mit hoved.

Jeg har gode dag, og dårlig dage. Og så har jeg rigtig dårlige dage. Hvor jeg nærmest ikke har lyst til at stå op ad min seng, ikke har lyst til at snakke med nogle så jeg sidder bare på mit værelse, og de mindste ting kan få mig til at græde. Jeg har generelt en underlig følelse i kroppen, som er svær at beskrive. Det er som en klump i min hals. Det er en følelse som jeg ikke har haft før