Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade, selvmordstanker, svigt, osv

Hej bb

Jeg er 15 år og hedder s

Jeg var 7 år da jeg fik det svært

Min mor døde og efterlod 4 børn

Min far er sindssyg.. Politiet har dømt ham sindsyg

Når men i 5 kl begyndte jeg skade mig selv i armen. Sener på året så min lærer det og kontakte en fra akt.  Han begyndte snakke med mig, han løg over for mig angående af have kontaktet min plejefamilie.

Min selvkade blev kun værre. Jeg begyndte skære med knive, jeg lukkede i, ville ikke snakke med ham så i 6 kl gik jeg et år uden snakke med nogle. Indtil mine lærere så hvor dybe min sår bare blevet.

Jeg kom i 7 kl, jeg havde skåret med barber blad i 1 år, mine sår blev dybere og dybere.

Akt kaldte mig igen ind, lad os sige han hed C, han sagde så af han blev nød til kontakte sagsbehandler, og mine plejefamilie, hvor jeg truede med han aldrig skulle snakke med mig igen, men Well C sagde jeg skulle komme med igen dagen efter, og det gjorde jeg.

C sagde af jeg skulle begynde til psykolog, og i dette løb jeg væk. Jeg ville ikke(c løb efter mig, da han vidste jeg ville skade mig selv) Jeg begyndte gå med barber blade hverdag, til sidst gav min lærer op, de sagde vi kan ikke have s mere

Jeg sad med c i 3 måneder, hvor vi snakkede hverdag, det blev bedere og bedere, det hjalp, ind til jeg skulle tilbage, jeg fik angst for måde min klasse igen, jeg begyndte tage piller(fortalte det til ingen, og ingen ved det stadig) jeg blev indlagt pga har sygdom og tog over dosis af den medicin for komme væk..

8 kl begyndte jeg skar nu hverdag dybere og dybere, selvmordstankerne kom, bare gå ud kunne jeg ikke.

Jeg var bange for jeg hoppede ud for en bil. Jeg fik angst for mennesker og nye ting. Jeg blev bange for c

Der gik nu 7 måneder før jeg snakkede med c igen. Jeg havde ar over alt, han sagde s jeg kan ikke gøre mere for dig. Du samarbejder få gang, resten mod arbejder, hvad skal jeg gøre, mit svar var giv mig fred…

Hårdt men det var det jeg ønskede, jeg har siden jul kæmpet mod ikke skære dette er gået godt, men det er svært, jeg har gjordt det en gang i 6 måneder.

Jeg har idag været ved tage livet af mig selv igen pga mange tanker

Jeg havde fx shorts på idag, jeg havde ar over alt. Men stadig ikke talt med min plejemor og hun siger intet, men jeg følte alle kiggede som om jeg havde gjordt noget forkert..

Jrg føler bare man bliver dømt før man høre historien bag.

Min plejemor ved det godt, jeg ønsker bare ikke tale om det?

Det er svært og den dag idag er der gået mange ting galt mellem mig og c, jeg han ikke rigtigt snakke med ham mere omkring jeg stadig har lyst til forsvinde..

Hvad skal jeg gøre?….

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S på 15 år!

Jeg kan høre, at du har haft mange ting at kæmpe med i dit liv. Det må have været rigtig hårdt, at du mistede din mor så tidligt, og at din far også har det svært.

Hvor er det flot, at du kun har skåret i dig selv én gang på 6 måneder. Det er rigtig godt gået!

Der er mange, der begynder, at gøre skade på sig selv, når de ikke har det godt. Man kan sige, at når de indvendige smerter bliver så store, at man ikke kan holde dem ud, begynder man at skære i sig selv, for at gøre smerten ydre og måske mere forståelig eller håndgribelig. Det gør ondt fordi man har skåret sig, og det bløder. Dette kan for en stund flytte fokus fra den indre smerte. Som du sikkert har oplevet, hjælper det ikke at skære i sig selv på lang sigt. Det hjælper derimod at snakke om det, der er svært. Derfor er det rigtig godt at høre, at du har haft AKT-læreren, C. at snakke med. Det lyder som om, at han har hjulpet dig, selv om det også har været svært.

Som jeg forstår dit brev, har du ikke haft samtaler med C. siden jul, og at du selv har kæmpet for ikke at skære i dig selv. Er det mon rigtigt forstået? Uanset hvad, synes jeg virkelig det er godt klaret. Du er en sej pige, og du har virkelig rykket dig meget på de 6 måneder. Det er virkelig godt klaret, og du skal være rigtig stolt af dig selv!

Jeg kan godt forstå, du synes det er ubehageligt at føle, at alle kigger på dig, når du har shorts på. Det kan være svært at skjule ar, men du skal selvfølgelig gå i det tøj, du har lyst til. Jeg tænker, at du enten kan vælge at ignorere de andres blikke på dine ben, eller hvis du har lyst, kan du overveje at fortælle dem (eller måske nogen af dem) hvor arrene stammer fra. Du kan jo fortælle de dele af din historie, som du selv har lyst til. Du behøver ikke at sige alting. På den måde kan du undgå at blive dømt på en historie, der måske ikke er sand.

Det lyder lidt som om, at du undrer dig over, at din plejemor ikke siger noget, når du har shorts på. Tænker du mon på, hvad hun tænker? Kunne du have lyst til at spørge hende om, hvad hun tænker? Måske kunne det være rart, at snakke lidt med hende om dine tanker og oplevelser omkring at gå med shorts? Selv om det kan være svært at snakke om, kan det måske også være meget rart for dig, at I kan tale åbent om det.

Selv om du er kommet rigtig langt, er det naurligt, at der en vil komme svære dage en gang imellem. Jeg tror dog, at du har brug for hjælp til at få snakket om de tanker du kan få, og som kan få dig til at tænke på, at tage livet af dig selv. Jeg tror, det ville være godt, hvis det blev en anden end C. Nogen gange, har man brug for en ny person at snakke med. C. var god for dig i en periode, men det lyder også som om, at I blev ’færdige’ med hinanden, forstået på den måde, at han ikke længere kunne give dig den hjælp, du havde brug for.

Jeg tænker, at det ville være en god idé, hvis du snakkede med din plejemor om, at du har brug for at tale med en professionel om de tanker du har, så du ikke igen kommer til at gøre skade på dig selv. Det kan fx være en terapeut eller en psykolog. Det er mange gange lettere at tale om de svære ting med en, man ikke kender så godt, selv om det måske lyder lidt mærkeligt. Den professionelle har også tavshedspligt, og må ikke fortælle det I snakker om videre til nogen. Du behøver ikke at fortælle din plejemor om det i detaljer. Det er nok at sige det kort. Din plejemor kan ringe til den kommune I bor i og høre, hvilke muligheder der er. Hvad tænker du mon om det?

Du har også mulighed for at kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Der sidder professionelle mennesker, som både kan snakke med dig, og også give dig gode råd i forhold til at få hjælp. Du kan læse mere på www.selvskade.dk

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at du snart får noget hjælp, så du kan få det rigtig godt.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat