Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan siger jeg til mine forældre jeg har brug for hjælp?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tusinde tak fordi du skriver herind. Hvor er du bare modig, at du sådan åbner dig op til mig her. Super sejt gået!

Du skriver, at du ikke har det godt , og at du har svært ved at finde glæden. Du skriver, at du drikker, også uden dine forældres tilladelse, men at du gør det for at give dem et tegn på, at du ikke har det godt. De reagerer i stedet ved at blive vrede, og du vil gerne have råd til, hvordan du fortæller dem, at du faktisk har det rigtig dårligt.

Når jeg læser dit brev, får jeg sådan en følelse af, at du er en ret omsorgsfuld pige, fordi du flere gange har prøvet at give dine forældre et kærligt, lille hint om, at du ikke har det godt. Måske for at de ikke skal blive for chokerede. Er det mon noget, jeg har opfattet rigtigt?
Dit kærlige hint har dog ikke helt haft det udfald, som var meningen. Dine forældre er desværre endt med at blive vrede på dig, istedet for at fange dit råb om hjælp. Og det kan jeg godt forstå, at du føler er frustrerende.

Nogle gange kan forældre godt reagere med at blive vrede, fordi de er bekymrede for deres barn, men det er dem, der skal hjælpe dig med at have det godt. Og derfor synes jeg det er så godt, at du skriver her, når dine forsøg indtil videre ikke har virket, som du gerne ville have, så du kan få råd til at finde en måde at sige det, så de forstår dine følelser.

Hvorfor vælger man fx at drikke, når man ikke har det godt?

Når man ikke har det godt psykisk, kan man nogle gange vælge nogle hurtige løsninger, for at glemme det der er svært. Du har fx gjort dette ved at drikke og tage snus. Det er faktisk en rimelig normal reaktion, hvis man har det skidt, og specielt hvis man ikke helt føler, at der er nogle der lytter.
Men det som får en til at glemme det svære i et øjeblik, er ikke altid særlig godt på den lange bane, og derfor kan jeg også fornemme, at det er derfor, du søger hjælp her. Det er så sejt, at du selv tager initiativ til at få det bedre. Det kan du være så stolt af!

Men hvordan er det så lige man fortæller om noget, der er svært?

Det kan nogle gange være rigtig svært at finde ud af, hvordan man starter en svær samtale. For hvordan søren skal man dog starte, så det giver mest mening? Vi har lavet en guide, som du kan bruge, hvis du synes det er svært at sige højt. Den finder du her.

Jeg tænker ud fra dit brev, at det ville kunne være rart for både du og dine forældre, at I kan tale åbent og ærligt sammen, uden at de bliver vrede. Og derfor kunne det måske være rigtig rart med lidt støtte fra en du kender.

Det kan derfor være, du har brug for at snakke de svære ting ud med en, du er tæt på og tryg ved. Har du mon en veninde, familiemedlem eller en lærer, som du føler, du kan betro dig til? Du må gerne vise dem det her brev, hvis det gør det nemmere for dig.
Hvis du kender en, du kan få til at hjælpe dig, kan denne person også hjælpe dig med at snakke med dine forældre om det. Det kan nogle gange være lidt rart at have en ved siden af, som forstår og støtter dig. Kan du følge mig i den tanke?

Måske har du det rarere med at snakke med en, der ikke kender dig?

Det kan også være, at du gerne vil starte med at snakke ud og øve dig i at fortælle det, der er svært, med en der ikke kender dig personligt. Hvis du  føler, at det er det rareste for dig, så må du meget gerne ringe til os. Du kan være anonym, ligesom du er her over for mig. Det kan være rigtig rart at lette tankerne lidt, før man tager et stort skridt med at fortælle det svære til ens forældre. Du har været så sej til det her, så jeg tror på, at du ville kunne være lige så god til det over for en rådgiver i telefonen. Du har jo allerede gjort det en gang her hos mig! Det der nogle gange kan være lidt mere rart ved at snakke med en i telefon er, at du kan stille opfølgende spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget, rådgiveren siger, og det kan du desværre ikke her i brevkassen.
Tror du, det kunne hjælpe dig? Hvis du synes, så er vores telefonnummer 116 111. Vi vil gerne hjælpe dig!

Jeg tror på, at du nok skal finde den løsning, der fungerer bedst for dig. Jeg hepper på dig her fra brevkassen.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat