Brev

Hash og skizofreni

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver. Din ven har nemlig fortalt dig, at du kan få en psykose (af at ryge hash!), fordi en af dine forældre har skizofreni. Og nu er du blevet nysgerrig på, hvordan det egentlig hænger sammen.

Jeg forstår godt, hvad din ven mener. Men historien er måske ikke helt så enkel, som den lyder, når han fortæller den. Jeg vil gerne uddybe historien lidt og så forklare dig om den sammenhæng, som jeg tror, han taler om.

Måske ved du, at hash påvirker hjernen? Det aktive stof i hash (THC) optages i kroppen, når man fx ryger det, som din ven gør. Når hjernen påvirkes af THC, kan det give en positiv følelse af at være afslappet, ubekymret og glad. Jeg forestiller mig, at disse positive følelser er grunden til, at mange begynder at ryge hash.

Men hash har også flere negative virkninger. Særligt hvis man er ung og under 23 år, fordi hjernen stadig er ved at vokse og udvikle sig. Hash kan nemlig forstyrre eller hæmme hjernens udvikling.

Ryger man hash regelmæssigt, bliver man fx mere sløv, langsom og ligeglad. Det giver store udfordringer med at koncentrere sig, huske og lære. Det kan fx gøre det ekstra svært at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Men hash kan altså også udløse det, man kalder en psykose.

At være psykotisk betyder, at man er i en tilstand, hvor man har svært ved at se forskel på fantasi og virkelighed. Man får måske hallucinationer, hvor man ser, hører, lugter, smager eller føler noget, som ikke er der. Man oplever måske, at man bliver aflyttet, forfulgt eller bagtalt, selvom det ikke er rigtigt. Disse oplevelser kan føre til svære nedture og panikangst.

Alle som ryger hash, kan blive ramt af en psykose. Også dem som har røget mange gange. Men der er endnu større risiko for at blive ramt af en hash-psykose, hvis man er det, vi kalder psykisk sårbar. Og det kan godt være, at du er psykisk sårbar, fordi der er psykisk sygdom i din familie.

En af dine forældre har nemlig skizofreni, skriver du. Mange lever et godt og fint liv, selvom de har skizofreni. Måske er det sådan hjemme hos jer? Og selvom en af dine forældre har skizofreni, betyder det ikke, at du bliver ramt af det. Men det er muligt, du er psykisk sårbar.

Man er ikke syg, fordi man er psykisk sårbar. At være psykisk sårbar kan fx betyde, at man let bliver påvirket negativt af stoffer som hash. Med risiko for at det udløser en psykose.

Det kan også bare betyde, at man er særligt følsom over for ydre påvirkninger. Fx at man let mister overblikket, hurtigt bliver træt, presset, stresset, vred, trist eller ked af det, når man befinder sig i svære situationer. Fx ved svære opgaver i skolen, konkurrencer, skænderier med forældre, søskende der driller eller hvis kæresten er irriterende.

Er det mon noget, du kender til? Hvis det nu er noget du kender til, vil jeg foreslå, at du taler med dine forældre. Er det mon en mulighed for dig? Jeg tænker i hvert fald, de må vide lidt om skizofreni og psykisk sårbarhed.

Du er også meget velkommen til at skrive til brevkassen igen. Eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Der sidder i hvert fald altid søde rådgivere klar til at hjælpe med gode råd.

Hvis du gerne vil undersøge lidt mere på egen hånd, før du taler videre med nogen, kan du også læse psykiatrifondens side om Skizofreni. Og denne side om Cannabis fra Netstof.dk.

Jeg tænker lidt på, om min forklaring mon har gjort dig urolig eller bekymret. Kan der være noget om det? Det tænker jeg, fordi mange unge henvender sig til BørneTelefonen om skizofreni i familien. De er ofte bekymrede for, om de mon selv får det en dag.

Måske kan du genkende de tanker? Så kan du fx læse det her brev om skizofreni. Måske kan svaret fra BørneTelefonen give dig lidt ro i maven.

Jeg synes, det er dejligt, at du er nysgerrig. For din nysgerrighed har fået dig til at søge svar her i brevkassen. Svar giver mulighed for at forstå og se nye muligheder. Så bliv endelig ved med at være nysgerrig. Og søg flere svar hvis du har brug for dem.

De bedste tanker og ønsker.

BørneTelefonen.

 

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat