Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

far der drikker

hej børnechat.
Jeg er en pige der snart fylder 15. jeg har en far der drikker meget og har gjort det lige så længe jeg kan huske det, jeg er bange for at sige til ham, at jeg ikke kan lide når han drikker. jeg kan ikke lide at være hjemme når han bliver sur og han skælder tit ud over nået jeg ikke har gjort, min mor og far bor ikke sammen og det har de ikke gjort i 14 år, så jeg har boet med min far hele mit liv nærmest.

nå men, hvordan vil i mene jeg kan bedst sige til min far at jeg bliver meget ked aff det når han drikker, og at vis han ikke snat holder op,, vil jeg hjem til min mor at bo.
 
xxx den unge pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære uge pige xxx 

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, jeg kan se, at du har skrevet ”hej Børnechat”, men jeg håber alligevel, at du kan bruge nogle af de råd jeg vil give dig her i brevkassen. (Selvom du ikke har mulighed for at svare igen..)

Det er rigtigt godt, du skriver hertil for at få noget hjælp, det lyder bestemt ikke til, du har det let derhjemme, når din far drikker for meget. Du skriver, at du næsten altid har boet ved din far, så jeg spekulerer over, hvor meget du har kontakt til din mor, og om hun vil kunne tage sig af dig og give dig et trygt hjem, hvis du flyttede over til hende..?

Som jeg læser dit brev, er det en mulighed for at dig at være ved hende..? Hvis det er det, tænker jeg, det kunne være en ide at tale med hende om, hvordan det er hjemme ved din far. Måske har hun allerede en mistanke om det, men har svært ved at få sat ord på..? Jeg kan godt forstå, at din far gør dig bange, når han er fuld. Selv om man er glad for sine forældre, når de ikke drikker, forandrer mange sig, når de bliver fulde. Jeg ved ikke, hvordan du har det, men mange børn oplever, så at de bliver flove over, hvordan deres forældre er, når de drikker. Og bl.a. derfor undlader de, at fortælle andre om det.  Men min erfaring siger mig, at der er brug for at få nogle andre voksne på banen, og at børnene ikke alene kan få de voksne til at stoppe. Derfor tror jeg ikke, det er nok, kun at snakke med din far om det her!Jeg vil gerne sige, det er rigtig flot, at du har kunnet klare det så længe, men samtidig så synes jeg også, det er helt urimeligt, at du har skullet klare det! Det er jo rigtig mange år, at din far har haft et misbrug og jeg tænker på, hvem der mon ved, at din far drikker alt for meget og at det går ud over dig..? Hvis ikke nogen ved det, så tror jeg, det er vigtigt at få det fortalt, så nogen kan hjælpe dig med at skabe forandring.

Du skriver, at din far skælder ud, når der er ting, du ikke har gjort. Jeg gætter på, at du står med et alt for stort ansvar i forhold til alle de ting, der skal laves hjemme? Jeg kan ikke vide det, men hvis din far ofte er fuld kunne det måske være, at du tog dig af en masse voksenting og har gjort det længe inden, du blev stor nok til det..? Sådan er det i hvert fald tit i hjem, hvor de voksne drikker for meget. 

Jeg kan godt forstå, hvis du gerne vil sige til din far, at du bliver ked af det, når han drikker; og at du ikke kan holde ud at bo hos ham, hvis ikke han kan lade være med det. Når du er bange for at fortælle din far hvordan du har det, var det så en mulighed at skrive det til ham..? Du kunne måske vise ham dit brev hertil, eller kunne du måske skrive et andet brev til ham om hvordan du har det..?

En mulighed for dig er også at du tjekker hjemmesiden www.dedrikkerderhjemme.dk det er nogle voksne, der kan rådgive børn som dig, der har det svært fordi deres forældre drikker.  

Eller måske var det en mulighed for dig, at kontakte BørneTelefonen på 116 111, hvor der er nogle dygtige rådgivere at tale med. Rå
dgiverne kan nemlig også fortælle dig, om de muligheder der er for, at du kan få hjælp og støtte fra en voksen fra Børns Vilkår. Her er det muligt at få hjælp fra en bisidder, der kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen og sådan noget, der kan være svært at finde ud af at gøre på egen hånd, når man er barn/ ung. (læs evt. mere om bisidderne her >> )

Mange kærlige hilsner

BørneBrevkassen.

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat