Brev

Min kærestes mor drikker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er din kæreste dog heldig at have dig! Du lyder som en rigtigt omsorgsfuld person. Det er dejligt at høre, at du gerne vil støtte ham og være der for ham. Og det lyder det som om, du allerede er!

Det kan være enormt chokerende at høre om sådan noget, der foregår i andre familier. Men hvor er det dejligt, at han betror sig til dig, og at du trøster ham, så godt som du kan. Selvom du ikke selv føler, du er “god” til den slags, så synes jeg, det lyder som om, du gør det rigtigt godt!

Det lyder som om, du har gjort dig mange tanker om, hvorvidt hans mor får hjælp, og det viser igen, at du bekymrer dig for andre. Hvis du har mod på det, kunne du prøve at snakke med din kæreste om din bekymring, og de tanker du går rundt med. Det kan være, moren allerede får hjælp. Det kan også være, papfaren er igang med at finde en løsning. Og så er der ikke andet at gøre, end at blive ved med at støtte din kæreste.

Det er nemlig i sidste ende ham, der bestemmer, om han er klar til at snakke mere om det. Hvis han ikke er klar, så ved han i det mindste, at han har dig, hvis han skulle blive klar.

Hvis din kæreste har behov for andre at snakke med, og få nogle forslag til, hvordan han kan håndtere situationen med alkohol i familien, kan han kontakte TUBA eller Hope Ung. De har stor erfaring med at tale med unge, der er ramt af udfordringer med alkohol i hjemmet. De vil måske kunne hjælpe ham, hvis han er klar til det.

Måske vil du også kunne foreslå ham, at I sammen ser på deres hjemmesider. På den måde føles det måske lettere for ham at komme i gang med at søge lidt information.

Derudover har din kæreste også altid muligheden for at ringe eller skrive til BørneTelefonen på telefon, chat eller sms på telefonnummeret 116111.

Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget. Fortsæt med at støtte din kæreste så godt, som du allerede gør, og vær der for ham, når du kan. Al held og lykke til jer.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat