Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familien:(

Hej Børnebrevkassen..
Jeg er en pige på 12 år, jeg har det ikke særlig godt der hjemme, min far drikker næsten vær dag også i daglig dagen og jeg kan ikke lide at være hjemme, i weekenden, fx. i går fredag, var vi hjemme, og der gik min far i seng 00:30 Ca. og min mor gik i seng 04:00 og inden det, havde vi skænes, fordi at jeg blev ked af det, over at det her skete vær weekend.
Det er også mig der rydder op og gør rent, både min mor og far ryger, så der skal også luftes ud, morgenmad får jeg ikke, eller rettere sagt, jeg kan godt tage det men, min mor og far er ligeglad, i weekenderne står de nogle gange op 12:30, jeg tør ikke få nogle veninder hjem at sov hos mig, det kan jeg jo ikke når min mor og far velter fulde rundt midt om natten og hvis jeg blander mig, kalder de mig bare møgunge, kælling og siger: “vores mor har sagt at vi skal i seng, så vi må hellere gå i seng nu!”. 
Og så bliver jeg ked af det og råber, jeg har tænkt på at flygte og har prøvet det få gange, det var værst sidste år hvor min mor fandt ud af at min fra havde en anden, og det var så min mors bedste veninde, men der var det slemt, min mor tegnede men rød tush rundt i sove værelset, og der var det min mor der var fuld hele tiden, det skifter faktisk lidt, så kan jeg stole på far så kan jeg stole på mor og omvendt hvad kan jeg gøre, for at jeg kan få “normale” forældre?..

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, det er bare så godt du har modet til at skrive hertil, så du kan få noget hjælp. Det lyder bestemt ikke til at være rart for dig at være derhjemme, og jeg kan godt forstå at du har det svært.

Jeg tænker det er utroligt, at du har kunnet klare alt det du beskriver med indkøb, pasning af jeres hus og meget mere. Det må kræve rigtig mange af dine kræfter og tid, og jeg kan godt forstå, at du nogle gange overvejer at løbe fra det hele. Desværre er det bare ikke løsningen for dig, det tænker jeg også godt at du selv ved. Tanken kan måske friste for dig, når det hele bliver alt for stor en byrde for dig...
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at det du beskriver, er du ikke alene om at opleve. Det gør det ikke lettere for dig at være i, det ved jeg godt. Du fortæller, at du ikke tør at tage veninder med hjem, noget af den følelse har andre børn med forældre der drikker også fortalt om. Jeg kan jo ikke vide, hvordan du har det, men nogle børn kan skamme sig så meget over deres forældre, at de har svært ved at bede om hjælp. De skammer sig, også selv om det aldrig på nogen måde er børnenes skyld, at de voksne drikker. Børn kan ikke gøre noget, der får forældrene til at begynde at drikke. Jeg ved ikke, om du nogensinde har gået med sådanne tanker, men jeg ved at andre børn med samme problemer som du, af og til tænker sådan.
Jeg tænker, du allerede er modig, at du skriver hertil for at få hjælp. Selv om det kan være svært at tale om, tænker jeg du skal have hjælp fra en voksen. Måske har du en god lærer, som du føler dig tryg ved? Hvis det er svært at tale om det derhjemme, svært at få sat ord på, hvordan du har det med din mor og far, kan du måske vise din lærer dit meget beskrivende brev herind til. Du har rigtig fint fortalt om, hvor meget du har at tage dig af i din hverdag.
Det kan måske være, der er nogle voksne i din familie, som du kan tale med? Kunne det være en moster, onkel eller en anden voksen som du kunne tale med?

Jeg tænker, at det måske også kunne være en rigtig god ide at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Det er gratis at ringe dertil, og der er nogle dygtige rådgivere til at lytte til dig. De kan også fortælle dig mere om, hvad der er af muligheder for at få hjælp for dig.

Mange Kærlige Hilsner
BørneBrevkassen

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat