Ud med det

Så lige før karantæne blev min søster indlagt i sygehuset, hun døde så Et par dage efter skolerne lukket med.

Jeg er ikke godt til at komme ud med mine følelser.

Ikke for andre, og heller ikke helt for mig selv.

Jeg har ikke helt haft den moment hvor jeg græder så meget over at hun er død.

Jeg kan ikke rigtig græde over det og det vil jeg sådan lidt gerne.

Når jeg er tæt på at græde eller sådan noget, kan jeg ikke alligevel.

For så kommer jeg i tænker om jeg gør det for opmærksomheden, selvom jeg er alene.

Jeg vil på en måde gerne snakke med folk om det nu,

men jeg føler bare at det på en måde er forsendt da hun døde for omkring et halvt år siden.

Jeg er bare virkelig dårlig til at komme ud med min følelser, og ikke kun overfor andre, også overfor mig selv.

Jeg ved hvem jeg skal snakke med, men jeg ved ikke hvordan jeg skal snakke om det.