Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kommer jeg aldrig i kontakt med ham igen??

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er ked af at have mistet kontakten til ham, du er forelsket i.

Du fortæller, at du er sikker på at Emil er den, han udgiver sig for at være, fordi din bedste veninde går i klasse med ham. Man skal jo huske på, at når man er på nettet, så kan man sagtens lade som om man er en anden, men det lyder som om, at det er du opmærksom på, og det tænker jeg er rigtig fornuftigt.

Du skriver ikke noget sted i dit brev, hvor langt dig og Emil bor fra hinanden..? Kan det være derfor, hans mor har sagt, at han ikke må besøge dig..? Det kan jo også være fordi de ikke er sikre på, at du er den, du udgiver dig for at være. Der findes desværre folk på nettet, som prøver at snyde andre, især børn, så måske er det det, de er bange for..?

Jeg tænker, at der er flere forskellige ting, du kan gøre for at komme i kontakt med ham igen. Tror du, at det kan være en mulighed, at du besøger din bedste veninde, som går i klasse med ham, og at I så sammen går over til ham..?

Det kunne også være en mulighed at få din bedste veninde til at snakke med ham igen for dig, og høre hvad søren det er der sker. Måske det også kunne være en mulighed, at du skriver et brev til ham, hvor du fortæller, hvordan du har det. Så kan du jo eventuelt skrive, at hvis det er fordi hans forældre er bange for, at du ikke er den du udgiver dig for at være, så kan de ringe til dine forældre..? Tror du, at det kunne være en mulighed..?

Jeg håber det bedste for dig, og at du snart kommer i kontakt med Emil igen.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat