Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mister jeg ham?

Jeg har en kæreste og jeg er så glad for ham.

Problemet er at alle vores venner syntes vi er for unge til at være kærester og når jeg leger med mine vindinder taler de nesten kun om hvad jeg laver med min kæreste.

Jeg har prøvet at sige de skal de skal stoppe men så bliver de bare sur på mig.
Hvad skal jeg gøre?

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 10-årige,

Først og fremmest: Tillykke med din kæreste. Det er da bare rigtig dejligt for dig, at du har fået en sød kæreste.
Jeg kan godt forstå, at du bliver træt af at skulle svare på spørgsmål hele tiden, når du er sammen med dine veninder.

Det er rigtig godt og sejt af dig, at du har sagt til dem, at de skal stoppe. Men rigtig træls, at de ikke stopper, når du beder dem om det. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dine veninder måske er så nysgerrige, fordi de synes, at det er lidt spændende. Måske kunne de også rigtig godt tænke sig en kæreste selv? Og så stiller de dig en masse spørgsmål, fordi du har en.

Måske er de også lidt misundelige på dig? Nogle gange så kan man godt spørge om en helt masse ting, hvis nogen andre prøver noget, man godt selv kunne tænke sig at prøve. Måske er de meget interesserede i det og har ikke selv prøvet, hvordan det er at have en kæreste. Du kunne prøve at forklare dem præcis, hvad det er, du bliver irriteret over ved deres spørgsmål. På den måde kan de måske også forklare dig bedre, hvorfor de stiller så mange spørgsmål.

Jeg tror, at det vil være mit allerbedste råd: Tal med dine veninder. Spørg dem om, hvorfor de spørger så meget? Hvorfor er de så interesserede? Og så prøv at forklare dem, hvorfor du bliver lidt træt af deres spørgsmål.

Jeg kan også godt forstå, at du bliver lidt træt af, at jeres venner synes, at I er for unge til at være kærester. Jeg får lyst til at sige, at det heldigvis ikke er dem, der bestemmer det. Det er jer. I bestemmer helt selv, om I vil være kærester. I Danmark bestemmer man nemlig helt selv, hvem man vil og ikke vil være kærester med.

Måske ved jeres venner ikke, at de rent faktisk gør dig lidt sur og ked af det, når de siger de ting? Hvis du vil, så må du gerne vise dem brevet her og også mit svar. Måske kunne det hjælpe dine veninder og venner til at forstå, at det faktisk ikke er så sjovt for dig med alle deres spørgsmål.

Jeg håber, du har mod på at snakke med dine venner om det og forklare dem, at du bliver lidt træt af alle deres spørgsmål.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat